Sommertogt 2015 – Bilbao.

Onsdag 22.7 Der var 85 sømil og 15 timers sejlads til Hendaye. Vinden var ikke helt som lovet, så der blev også tid til at bade på 70 m dybde i 5 knobs fart.

De sidste  6 timer var der fin vind, og en rigtig god sejlads. Vi kastede anker for enden af landingsbanen i San Sebastian lufthavn kl. 22 – og det var tæt på. Når flyene landede, så det ud som om de tog masten – næsten som i Saint Marten i Caribien, som er et meget kendt udflugtsmål. Det blev til en dag ved standen – sammen med flere tusinde franske og spanske badegæster. Vi var også i Hondarribia, som ligger på den spanske side, og en tur rundt på Carlos V.’s borg i Fuenterrabía.

En spændende gammel bydel indhegnet bag en kæmpe ringmur. På tilbageturen skete det igen – nu må jeg lære det. Vi løb tør for benzin. Modstrømmen var stærk, og det var umuligt at nå tilbage til båden. Vi roede tilbage til byen og havde nu 2 timer inden strømmen vendte, til at besøge en hyggelig tapas restaurant medens regnen silede ned.

I morgen går turen til San Sebastian, og dermed sænkes det franske gæsteflag. Det har været en dejlig rejse gennem det vestlige Frankrig; som mange sejlere går glip af, ved at tage turen tværs over ude i Biscayen. Det gode vejr og de beherskede bølger har været en stor positiv overraskelse.
Mandag 27.7 Det blev til 3 overnatninger i San Sebastian, hveraf en i den lille havn, med en gæsteponton med plads til 2-3 både. En meget spændende by, som bestemt er et besøg værd. Vi tog turen op på en meget stor gammel fæstning befæstet med kanoner, og en kæmpe Jesus figur på toppen. Der var jazzfestival, og byen summede af liv – særlig den gamle bydel med de smalle gader og de mange tapas barer. Det var lidt svært at finde ankerplads i bugten, som er ret åben for nordvestlige vinde. Der var mange private bøjer, som yachtklubben tog sig godt betalt for.

På vej mod Bilbao, tog vi en enket overatning i Zumaia.Her gik vi ad pilgrimsvejen mod Santiago de Compostela ud til den verdenskendte geologiske skat – geoparken Flysch. Nogle fantastiske klippeformationer, hvor jordens historie kan aflæses 4600 milioner år tilbage.

Lige nu er vi på kryds de 40 sømil mod Bilbao. Det blæser 5 -10 m/s, men bølgerne er store på grund af  mere vind længere ude.  Det er længe siden vi har haft vinden imod; vi har næsten vænnet os til den behagelige genakker-sejlads. Vi følger den spændende og smukke kyststrækning, med mange klippeformationer.

Tirsdag 28.7 Solen skinner og dannebrog vajer fra hækken. Det er en skøn morgen i Bilbao. Det dufter af stegt bacon, og snart er morgenmaden klar.

Det blev en lang tur i går. De 40 sømil blev til 60 sømil inden vi var fremme kl. 23, efter 12 timers sejlads på kryds. Det var den sidste sejlads for Jonas og Nicolai, så de fik deres lyst styret i en god vind og lidt krappe bølger tæt ved kysten. Vi fandt en super ankerplads lige uden for en af de to marinaer, og kan nyde et par dage inden flyet afgår på torsdag.
Torsdag 30.7 Det blev en forrygende afsked med Jonas og Nicolai. Onsdag tog vi metroen de 15 km til Bilbao, og brugte 3 timer på Guggenheim, et stort museum for moderne kunst.
Om aftenen startede en Fiesta i den nærliggende forstad Algorta, og det blev sent inden vi returnerede til båden. Der var hård rock på scenen – og Jonas mistede næsten stemmen. De blev sejlet i land kl. 10, og er nu på vej hjem over Brüssel. Jonas har været med lige fra starten i Kappeln, og Nicolai steg på i Pornichet for en måned siden. De har været de ideelle gaster, og en ren fornøjelse at have med.

 Lørdag 8.8 Der er ro på igen, Michael og jeg hygger efter aftensmaden. I morges tog vi afsked med Martin og Stine, som har været med en uge. De påmønstrede i Bilbao i søndags, hvor vi skulle have sejlet videre – men KLM ville det anderledes og satte dem af uden bagage.Det lykkedes dog at få tag i den søndag eftermiddag, så vi kunne vise dem det det festlige Algorta søndag aften.

Mandag 3.8 Endelig kunne vi sejle videre mod Santander, men vinden flovede så vi gik ind i Santoña og kastede ankeret – en rigtig hyggelig fiskerby,

med en tyrefægter arena.

Tirsdag gik turen videre til Santander – en lidt større by. Vi har i mange dage kastet lange blikke ud over Biscayen for at få et glimt af delfiner. Pludselig hævede Michael stemmen – han havde spottet en rygfinne. Kort efter morede 8 delfiner sig foran vor stævn og alle mand kom på dæk.

Vi kastede anker ud for stranden, og tog bussen ind til centrum. Vi blev der to nætter, og afsejlede torsdag kl 6:00 på den lange tur – 108 sømil mod Cudillero. Martin og Stine savnede lidt action i det stille vejr, så vi blev enige om at planlægge turen som en natsejlads, med ankomst den følgende morgen. Der var dog ikke megen vind, men vi kunne lige logge 3 knob for genakker. Det var der ikke meget action over, men timerne gik, så vi kunne anduve Cudillero når det blev lyst. Sandelig om det ikke skete igen – Michael spottede delfiner. De blev hos os i 20 minutter, og det var en stor oplevelse.

Genakkeren tog vi ned  for natten, og vi skiftedes til at tage 3 timers vagter, og pludselig var der action. Vinden gik i vest,  og det blæste op til 10-12 m/s. Bølger var det største problem her tæt under land. De blev større og krappe. Vi måtte til sidst krydse, og valgte at tage et reb i storen. Det blev en lidt hård oplevelse for Martin og Stine – de fik ikke lukket et øje hele natten, og søsygen meldte sig også for Stine.
Klokken blev 9:30 fredag inden vi godt trætte anduvede Cudillro – en fantastisk idyllisk lille fiskerihavn. Vi var meget heldige, at få den eneste ledige plads ved broen og gik til køjs.

I morgen går vinden igen i nordøst, og Michael og jeg fortsætter mod Ribadeo. Det er en tur på 40 sømil, og vi håber på sol og genakker.

Mandag 10.8 Hvor heldig kan man være. Det blev den skønneste solskinsdag og vinden agten for tværs. Vi loggede op til 9 knob for genakker og havde en kanon dag.

Kort efter vi anduvede Ribadeo, og havde kastet anker ved badestranden, kom en gummibåd med 3 unge mennesker og sagde hej. Vi var den første danske båd, de havde set i lang tid. De sejler i en 30 fods Ballad, Sveske fra Kbh., og havde haft en noget hårdere tur end os. De var sejlet 14 dage før os fra Danmark, men var blæst meget inde undervejs. De har slukket køleskabet, og får kun kød en gang om ugen – det en anden måde at sejle på.
Tirsdag 11.8 Sikken en velkomst - netop anduvet Viveiro og kastet anker.

Den sødeste delfin gnupper sig op ad ankerkæden.
Lørdag 15.8 Vi var forberedt på at komme på arbejde. Vejrudsigten for den kommende uge siger meget eller lidt vind. Fredag meldte de lidt vind fra vest – ikke den bedste retning, men vi afsejlede Viveiro kl. 7:00. Det havde regnet hele torsdagen – så det var dejligt at komme til havs. Vi havde aftalt at følges med ”Sveske”, som ville afsejle tidligt. Vi kikkede langt efter dem, men det viste sig senere af de gik ud lige efter os. De har ikke noget ordentligt ankergrej, så de ville til La Coruña; mens vi ville nøjes med med de 30 sømil til Ria De Cedeira for at ankre. ( Ria betyder flodmunding på spansk)

Vi anduvede Cedeira kl 14:30 godt trætte. Vinden havde været omkring 10 m/s; men bølgerne var det værste.  Vind-bølgerne kom fra land, og blandede sig med atlanterhavsbølgerne ude fra. Vi havde kontakt over radioen med ”Sveske”, som valgte at gå ud på dybt vand – og der fik de tæsk. Vi valgte at gå tæt under land, og få lidt læ fra bjergene. Vi kom på kryds den sidste halvdel af turen, og ”Sveske” fik hurtigt stagvendt og kom tættere på land. Alligevel kom de først til Cedeira kl. 19:30 – 5 timer efter os. De opgav La Coruña, og riggede noget ankergrej til.

Til eftermiddag lover de svag vind fra nordøst og 3m bølger. – så vi håber på genakkeren igen. Der er 28 sømil til La Coruña.

Onsdag 19.8 Vi ligger i havn, og har fundet en rigtig perle af en lille fiskerby i Camariñas. Vi har været heldige med vejret og havde en fin genakker-sejlads til La Coruña. Her tilbragte vi 2 nætter for anker, og en i havn for at få tanket strøm og diesel. I går gik vi 50 sømil – igen for genakker. Vi nåede lige i havn inden det blæste op, og fik fra klubbens restaurant en pande med den lækreste Paella, som vi indtog på båden.

Vi har lige haft besøg af et par fra en dansk båd ”sy Oceana”, som også er meget begejstrede for denne lille bugt. De efterlader deres båd her for en stund, for at tage tilbage til DK for at arbejde.

Sommertogt 2015 – La Rochelle.

Onsdag 1.7. Undervejs til Ile d’Yeu. Vi nåede aldrig ind i Morbihan området, men foretrak de skønne øer udenfor i Biscayen. Hele formiddagen har vi sejlet i tåge, så det er godt at radaren fungerer igen.

Piriac var en sød lille noget turistet by. Vi mødte nogle englændere, som var så begejstret for området, at de havde flyttet deres båd dertil – og nu var der på 15. år. Vi forsatte til fiskerbyen Turballe, som netop fejrede sit 150. år. En stor byfest med et kæmpe fyrværkeri lørdag aften, samt musik fra 2 scener. Vi var ude at spise og mødte 2  hyggelige par. De undskyldte endda at de ikke kunne engelsk; der er godt nok sket et skred i den franske mentalitet. Det ene par boede i byen, hvor han er fisker. Vi spiste den lokale fisk – grillstegte sardiner. Det kneb lidt med at forklare, hvilke fisk vi havde i Danmark; men Turbot  (pighvar) kunne jeg da huske. Det andet par var fra Piriac, hvor vi netop var kommet fra. Vi blev der 2 nætter, inden vi afsejlede mandag mod Pornichet.

Tirsdag morgen kl.8 påmønstrede Nicolai. Han var fløjet til Paris dagen i forvejen, og havde taget toget til Nantes. Vi tog imod ham med morgenmad og Jonas’s perfekte blødkogte æg. Efter at have handlet ind på det lokale marked, sejlede vi 16 sømil mod Pornic. Vi blev igen passet op af tolderne, som ville se bådens papirer. De gav os så et stykke papir, vi kunne vise næste gang vi blev stoppet. Vi synes det er lidt overdrevet at blive stoppet 2 gange indenfor en uge. Aftensmaden var et rent festmåltid. På markedet havde vi købt en rigtig dyr fisk – Bar de ligne. En frisk atlanterhavs fisk fanget på line. Den kom i ovnen med persille, gulerødder og hvidvin. Forretten var frisk flute med pil selv rejer fra Madagaskar - dertil en Muscadet vin.

Torsdag 2.7. Vi ligger for anker ved Île d’Yeu ud for havnen Port-Joinville. Det har været en urolig nat med en voldsom torden og regn. Der er også en del bølger, så vi vugger godt. I dag skal vi ind til byen, som ser rigtig hyggelig ud. Vi nåede lige ind i går før aftensmaden, så vi kunne få jordbær m. fløde til dessert.

Lørdag 4.7.  Vi har flyttet ankerplads  ned til sydkysten, ud for byen La Coix – der er mere roligt. Vi har været på vandretur til havnen  La Meule, og videre til Le Vieux Château – en tur på ca 9 km. med frokost i La Meule.

Søndag 5.7.  Afsejling kl 14 mod Saint-Gilles-Croix-de Vie. Vi skal anduve ved højvande for at komme ind og undgå strømmen i floden, som kan blive op til 6 knob. Vi er der kl 18, hvor stømmen er 2 knob medstrøm i havnen, og får anvist en plads, Vi kan kun være der en nat, da de venter 100 både den følgende dag til en stor regatta. Vi skal afsejle den følgende dag inden middag, og når lige i supermarkedet, da vi mangler alt efter 4 dage for anker.

Mandag 6.7.  Vi afsejler kl 10:30 i medstrøm mod Les Sables d’Olonne. Der er ikke meget vind, så vi må have hjælp fra motoren. Ud for Les Sables møder vi hele kapsejlads-feltet, som kommer med lidt vind. Vi tager en rask beslutning, sætter genakkeren og fortsætter mod île de Ré – en tur på over 50 sømil. ETA ( estimeret ankomst tidspunkt) er efter midnat; men vi oplever et af turens højdepunkter og får den herligste genakker-sejlads hele vejen  til sydkysten af Ré, som vi anduver ved solnedgang kl. 22. Fantastisk sejlads i høj sol og god fart. Vi kaster anker, og spiser aftensmad – hakkebøf med løg.

Onsdag 8.7.  I dag har vi været rundt på øen. Vi tog bussen til La-Flotte-en-Ré, som har et meget stort marked. Derfra gik vi til Saint-Martin-de-Ré, som har en af de mest eftertragtede havne i vest Frankrig.

 Det er en magnet for turister, og bestemt et besøg værd. Vi besøgte den gamle – meget gamle kirke.

Vi så det gamle fængsel, hvorfra fanger blev blev udskibet til Fransk Guiana. Vi mødte for første gang danskere siden vi forlod Kappeln – to familier som cyklede rund på Île de Ré.

Torsdag 9.7.  Vi er landet i La Rochelle, bag slusen, ved alle cafeerne og den lifligste jazzmusik. Her bliver vi 3 nætter, og på lørdag påmønstrer Michael.
Fredag 10.7. Byen summer af liv, det er varmt; vi havde 35 grader i båden her til eftermiddag. Der er musik og folk på cafeer alle vegne - vi nyder det.

Mandag 13.7 Vi ligger nu for anker ud for Pauillac, efter den skønneste tur på Gironde floden med 4 knobs medstrøm for genakker 27 sømil fra Medoc. Michael er faldet godt til i teamet.

Torsdag 16.7 Efter 3 dage i Pauillac med besøg på 3 vinslotte, sætter vi genuaen og sejler de 27 sømil tilbage til ankerpladsen ud for Port Medoc. Det tager 4 timer i en god medstrøm, hvor vi når at runde de 10 knob. Vi har nu 8 timer til at sove og hvile, inden vi tager den store store tur ud i Biscayen.

Klokken 20 vil vi afsejle mod Arcachon, hvor vi vil finde en ankerplads. Det er en tur på ca. 74 sømil, hvor Michael og jeg tager den første vagt – til vi er ude af Gironde flodens munding. Der overtager Jonas og Nicolai vagten de næste 3 timer. Vejrudsigten siger svag vind, så vi har planlagt at anduve indsejlingen til Arcachon ved daggry. Der er en kanal vi skal følge ind. Der er lidt usikkerhed omkring nogle skydeområder, som strækker sig 10 sømil ud i atlanten; men vi satser på de ikke vil skyde i nat, så vi vil følge kysten. I går fik vi en melding om meget store bølger ud for Arcachon – så vi er meget spændte på, hvad der venter os.

Fredag 17.7 Fantastisk sted vi er landet. Det tog 13 timer at sejle de 75 sømil. Vinden blev hurtigt for svag, så motoren måtte tændes; men belønningen er den mest vidunderlige ankerplads.

Det myldre med liv omkring os – små speedbåde som kommer med hele familien for at bade. Familien under parasollen på billedet bød endda på kaffe og en hyggelig snak. Vi tog en bøje, og lige bag os dukkede den skønneste sandstrand op, da vandet senere forsvandt. Det var en problemfri sejlads – vagtskifterne fungerede fint - selv stjernerne smilede til os. Vi anduvede præcist ved daggry og højvande, og der var bøjer til at lede os gennem det snævre farvand. Her ville vi gerne blive i nogen tid; men verudsigten styrer os, og i morgen kl.7 er vi igen på farten i Biscayen. Der er 82 sømil og fin vind til Hendaye, som bliver vor næste destination. Den ligger lige på grænsen til Spanien – med kun 13 sømil til San Sebastian.