Sommertogt 2015 – Mod Porto.

Søndag 23.8 Vi ligger ved en bøje ud for havnen  Freixo. Vi har stormende kuling og regn fra sydvest – så vi skal ingen steder i dag. Vi blev 3 nætter i Camariñas, og fik en pose sardiner af en lokal fisker. En rigtig hyggelig lille havn. Derfra havde vi den fineste genakker sejlads 40 sømil til  Muros. Dermed rundede vi Cabo Finisterre og forlod Biscayen. Vi har nu kun 35 sømil direkte til den Portugisiske grænse, men vi vil vælge at sejle ind i nogle spanske bugter undervejs.Den næste uge går vinden i syd, så der bliver rig lejlighed til at se os omkring. I morgen er der festival i Noia, så der tager vi over i gummibåden. Vi skal også med bussen til Santiago de Compostela – den er ikke langt borte. Den har været centrum for pilgrimsrejser siden begyndelsen af det 9. århundrede. Katedralen og den gamle by er nok et besøg værd.

Lørdag 29.8 Vi ligger i havn i Santa Uxia de Ribeira og er ved at blive utålmodige. Det har været køligt, og vinden har været i syd den sidste uge. Det har blæst en del; men nu er vinden løjet af og afløst af tåge.Det bliver nok middag inden vi kommer af sted.

I mandags sejlede vi 1,5 sømil og kastede anker ud for Noia. Længere kunne vi ikke komme – der var ingen vand, så vi listede os frem ved højvande. Vi tog gummibåden det sidste stykke, gik en tur i byen,  handlede ind, og fandt ud af busruten til Santiago.

Da vi vendte tilbage til bøjen ud for Freixo ændrede vi imidlertid planer. Det var ikke det sjoveste sted at tilbringe en uge.Vi besluttede at sejle de 30 sømil til Ribeira, og tog afsted næste morgen. Vi fik en fin sejlads tirsdag med 2 reb i storen, og kunne næste holde Carbo Corrupedo oppe, inden vi måtte krydse det sidste stykke. Ribeira er en stor fiskeriby, hvor der dagligt holdes fiskeauktioner, når bådene kommer ind.

Onsdag tog vi en direkte bus til Santiago de Compostela.

Vi mødte en masse pilgrimme på vandring mod katedralen, fik set museet; og overværede pilgrimsmessen kl. 12.

Dernæst tog vi en guidet tur op på taget af katedralen. Den var nok ikke blevet godkendt i DK; det regnede da vi bevægede os ud på tagstenene.

Det var en anderledes og spændende tur, at se det hele fra oven.

Onsdag 2.9 Vi har nået en milepæl, vi har sat det portugisiske gæsteflag og er kommet til Porto. Vi afsejlede Ribeira lørdag middag for at nå den sidste spanske havn Baiona under aften. Baiona er en rigtig turist by, med smalle gader og mange restauranter. Vi fandt en god ankerplads uden for marinaen og blev der 3 nætter. Vi snakkede med en anden dansk båd s/y Karma, og blev inviteret på spagetti med kødsovs.. De ville forsætte søndag – på trods af der ingen vind var. Vi ville vente på vinden til mandag – men den var i syd, så det blev tirsdag inden vi afsejlede, og fik den herligste genakker-sejlads.

Planen var at sejle til den første portugisiske havn Viana do Castelo; men der var vi allerede 12:30 så vi besluttede at fortsætte mod Porto. Det gik dog ikke helt uden problemer. Der var store bølger, og da det blæste lidt op skar genakkeren op, på vej ned ad en bølge. Vi var på plat læns, og havde sænket storen, men på grund af kursændringen ned ad bølgen kom der så meget vind i genakkeren af båden ikke kunne styres. Pludselig lå genakkeren i vandet.
Øv. Der har været rigtig meget træk i, for det meget kraftige rustfri beslag med svirvelen var bøjet. Hvad kan vi så lære af det? Når det blæser op, skal der altid være en ekstra mand på skødet, så der hurtigt kan slækkes ud! Vi fortsatte for storsejl, og anduvede Leixões kl. 20. Det vil sige kl. 19 portugisisk tid, da uret lige skulle en time tilbage. Leixões ligger i den norlige ende af Porto, og i morgen tager vi metroen ind til portvins mekka ved Rio Douro.

Søndag 6.9 Solen skinner, og vi ligger i Figueira da Foz. Det har været nogle fine dage i Porto.

Vi fik smagt på portvinen, og spist på nogle gode restauranter.

Vi afsejlede lørdag morgen, og efter nogle timer for motor, kunne vi sætte genakkeren og havde en rigtig fin dag på vandet de 66 sømil hertil. Herfra går turen til Peniche, som jeg glæder mig til at gense. Her camperede jeg for 45 år siden, og spiste grillede sardiner. Derfra er der 50 sømil til Lissabon, hvor Dan igen påmønstrer d. 15.9

Tirsdag 8.9 Kanon dag – en af sommerturens højdepunkter. Vi er endnu ikke nået til Peniche, men valgte mandag at dreje af kort før Peniche mod Ilha da Berlenga. Sidst jeg var i Peniche, tog jeg turbåden til Berlenga – en relativ øde og uspoleret ø, trods de mange turister. 

Det gamle fort blev bygget af munke i 1502 - de var trætte af at blive røvet af pirater. Fantastisk sted.

 Der var ret dybt på ankerpladsen: 15-18 meter, så vi valgte at ”låne”  en bøje. 

Straks vi fik øjne i morges, sejlede vi til Cova do Sono.Vi kastede anker midt mellen en klippe og et rev. Man kan kun komme i land, hvis man er bjergbestiger – den ene spændende grotte efter den anden, som let besøges med snorkel-udstyret på.

Allanterhavet er dog lidt køligt her i september, så våddragten blev også indviet. Det  tyrkisgrønne vand er fuldstændigt klart og de mange fisk kommer helt tæt på en. Det var fantastisk at ligge der mellem de høje klipper og beundre naturens underværker.
Fredag 11.9 Lissabon er  nået. Efter en enkelt overnatning i Peniche i en noget urolig havn valgte vi at gå ud i 3m høje bølger og en nordvestenvind på 4-6 m/s. Det blev igen en fin dag med genakkeren, selv om det var svært i bølgerne. Da vinden faldt til 4 m/s valgte vi motoren og tog genakkeren ned, men efter en halv time og en middagslur prøvede vi igen. Vinden var nu knap 5 m/s; men genakkeren blafrede meget i bølgerne. Noget måtte gøres. Vinden var nærmest plat, så den kom højt op at flyve og vi satte et barberhal i læ side. Så gik det – dejligt at få lidt ro på. Vi prøvede at indhente en tysk båd, som havde ligget uden på os i Peniche – de havde en halv times forspring og var en meter større end os. Men i medvind er det svært at sejle hurtige end vinden blæser – så det blev ikke til meget mere end 5-6 knob. Vi tog dem først ved Lissabon, da vi havde valgt den korteste vej – og de vat sejlet 2 sømil længere til havs. Kort før Lissabon blæste det op til 10 m/s  - og så gik det stærkt. Vi havde set det komme, og havde skiftet letvejrs-skøderne ud. Det var lidt vildt mellem de mange uafmærkede fiskebøjer, så vi tog den ned 2,5 sømil før havn.
Vi ligger nu for anker i Cascais, en mondæn forstad til Lissabon. Den anden danske båd s/y Karma, som vi har fulgtes med på det sidste, ligger her også. Solen skinner, det bliver varmt, der begynder at komme folk på stranden  – det tegner til en skøn dag.Vi  skal have luft i gummibåden igen og ind at se på byen.