Mod Gran Canaria, Sommertogt 2016

Sofie Amalie har overvintret på værft i Faro. Den 8 marts tog jeg flyet mod Faro for at starte klargøringen. Der var nu 14 dage til arbejdet. Den største nyanskaffelse et 100W solpanel med regulator lå klar hos et firma i Faro, og cyklen blev pakket ud. Det tog en uges tid inden det var oppe at køre. Der var 14 km på cykel frem og tilbage for at få rustfri stålrør til monteringen. En tidligere kollega Erik Lorenz kom forbi fra Danmark, han ligger i Vilamoura med sin X-yacht. Han medbragte 2.5l bundmaling, og så var Sofie Amalie hurtigt klar til søsætning.

Mandag d.21.3 Påmønstring. Fire gaster ankommer fra Danmark. Renaud, der havde taget et fly til Lissabon nogle dage i forvejen, ankom sammen med Camilla med toget fra Lissabon. Freja kom til lufthavnen via Düsseldorf samtidig. De blev budt velkommen med Vino Verde og nødder, og aftensmaden stod på ris og svinemørbrad. Rikke skulle ankomme til lufthavnen 22:05; men der var nogle problemer med de franske flyledere der gav forsinkelser. Hun ringede kl 01:15 og så var vi fuldtallige. Den næste morgen var vi lykkelige over alle var ankommet, uden at blive ramt af terroren i Brüssel lufthavn tirsdag morgen.

Tirsdag d.22.3 Proviantering. Der blev handlet heftigt ind i Pingo Doce og Jumbo. Renaud kørte flere gange med sækkevognen, og mange liter ferskvand blev stuvet. Pigerne tog opgaven meget seriøst, og det var en fornøjelse som der blev gået til sagen.

Onsdag d.23.3 Søsætning. Det var højvande kl. 14:40 og dagen for fuldmåne. Tidevandet på 3,3 m var nødvendigt for at komme gennem marsken ud til sejlrenden. Vi blev hentet af kranen kl. 14.

Alt gik planmæssigt til motoren blev startet – ingen kølevand. Alt havde virket da motorolien blev skiftet, og kølevandet blev suget op fra en spand. Men nu var søfilteret tomt for vand, og slangen er med årene blevet blødere og havde et lille knæk. Chefen Bruce blev lidt utålmodig, han skulle guide 2 både ud, medens tidevandet var sit højeste. Han kom ned i båden, og satte en plastic strip på slangen, for at rette knækket ud. Det hjalp en smule, og Renaud sad med hånden om slangen. Der kom lidt vand igennem, og vi kom af sted. Men halvvejs blev motoren meget varm, og ingen vand kom igennem – impelleren var færdig.

Vi nåede sejlrenden med en meget varm motor – 120 grader. Alarmen gik ved 100 grader. Vi fandt en bøje, og fik skiftet impelleren. Vi havde planlagt at sejle til øen Culatra; men pigerne var gået i gang med madlavningen, og Freja foreslog at blive ved bøjen natten over – og roen sænkede sig. Freja har sejlet hele sit liv, og været søspejder i 12 år – god beslutning.

Vi lå nu midt i marsken, og da det blev lavvande og solen gik ned kom storkene. Nu var der land overalt omkring os.

Torsdag d.24.3 Første tur. Vi afsejlede kl 7:00, og havde 2 knob medstrøm mod Ilha da Culatra. Vi anduvede kl. 9:00 og kastede anker ud for fiskerihavnen. Vi brugte dagen til at gøre Sofie Amalie helt sejlklar – fik ordnet bommen, så den ikke knirker ved masten og fik sat sejlpinde i storsejlet og hejst det. Her tog Rikke fat, og fik varmen af, at arbejde ved spillet. Det er nogle seje piger. Camilla var også til stor hjælp, og meget interesseret i alle forberedelserne. Inden aftensmaden nåede vi også at få luft i gummibåden, og få indviet min julegave – en hundesele til påhængsmotoren. Den blev nu let nedsænket til gummibåden med storsejls-faldet.

Fredag d.25.3 Landgang på Culatra. Vi gik i flåden kl. 9:30, efter Freja som den første og eneste havde overstået morgenbadet.

Vi sejlede ind i havnen, hvor vi trak flåden op på slæberampen. Vi gik en tur op gennem det meget charmerende fiskerleje, med mange små hyggelige restauranter.

Vi forsatte tværs over øen ud til Atlanterhavet. Nærmest vindstille og højt solskin – alt hvad vi kunne drømme om.

Vi gik langs atlanterhavs-stranden helt ud til fyret og indsejlingen der fører til Faro.

Vi fulgte den anden kyst tilbage til fiskelejet. Undervejs havnede vi marsken hvor Rikke gik frygtløs i forvejen, og sank i mudder til knæet. Storken der gik tæt på havde ingen problemer J. En venlig lokal på traktor guidede os op på vejen igen. Vi  var godt sultne, da vi nåede tilbage til fiskelejet, og spiste frokost på en af de hyggelige restauranter. Da vi nåede tilbage til båden, kom det maritime politi på besøg, og skulle se papirer. De rådede os til at betale bøje-skat næste gang vi kom i portugisisk havn – det ville være billigere end at få en bøde. Aftensmaden blev tilberedt på båden - der bliver kræset for hvert et måltid.

 

Lørdag d.26.3 På atlanterhavet. Vi afsejlede Culatra 8:40 og fik medstrøm ud. Kursen blev sat mod Ayamonte, en spansk by på floden Rio Guadiana, der danner grænse mellem Portugal og Spanien. Ayamonte er af græsk oprindelse. Dele af mure fra det 16. århundrede er stadig synlige. Her er færre turister end på Algarve. De første 3 timer var vinden omkring 2 m/s; så vi fik en blid start for motor. Vi sejlede langs stranden, hvor vi havde gået dagen i forvejen. Kl. 12 kom endelig lidt vind 3,5 m/s; og vi satte genakkeren – herligt at kunne slukke for motoren. Vi nåede op på 7 knob undervejs og vinden holdt sig under 5 m/s. En dejlig sejlads på et roligt Atlanterhav de 30 sømil mod Ayamonte. Da vi nåede floden, passede det med, at vi havde medstrøm op mod havnen.

Mandag d.28.3 Op ad floden Rio Guadiana.

Søndag – påskedag tilbragte vi i Ayamonte.

Hele byen var på den anden ende. Påsken er større end julen her, store optog med megen musik.

Aftensmaden måtte vente til efter kl. 20, før åbnede restauranterne ikke. Men tørstige var vi alligevel, og sangriaen var rigtig god. Efter kort tid var vi alle rigtig gode til spansk.

Mandag kl. 13 lavvande og strømmen vender. Vi sejler de 20 sømil op ad floden mod landsbyen Sanlúcar de Guadiana. Vi driver ad sted med strømmen for fokken – solen skinner og livet er herligt. Vi anduver ved 19 tiden, og går en tur i byen og ser en smuk solnedgang.

Tirsdag d.29.3 Sanlúcar de Guadiana. En ren perle. Vi møder en tysker der har overvintret her i 10 år, og nogle englændere der er kommet her i 20 år. Pigerne og jeg indleder dagen med en løbetur op ad bjerget til borgen Castillo de San Marcos, med rødder tilbage til det 13. århundrede. Fantastisk udsigt over byen, floden og Alcoutim, som er den Portugisiske landsby lige over for. Tilbage ved båden er Renaud klar med kaffen og morgenmaden. Først lokker pigerne mig lige til Planken – det er den daglige motion ombord. Ellers ingen planer for i dag – sol og 23 grader. Camilla ligger sidste hånd på spray-hooden, som er gået op i syningerne.

Onsdag d.30.3 Mod Cadiz. Vi afsejlede Sanlúcar kl.8 og havde 90 sømil foran os mod Cadiz. Radaren blev tændt, da skyerne lå meget lavt til solen fik magt. Efter 20 sømil ned ad floden tog vi påhængsmotoren af gummibåden ved Ayamonte, og forsatte 1 time for motor. Så kom lidt vind, og vi satte Code 1. Vi satsede på at nå Cadiz omkring midnat. Det blev en indsejling med mange lys, og vi blev snydt lidt af nogle kraftige grønne lysbøjer, som vi slet ikke skulle i nærheden af. Alt gik dog planmæssigt, og vi var i havn 0:30. Vi blev mødt af havnefogeden, der var 24 times vagt.

Vi fik 4 overnatninger i Cadiz, og pigerne fik shoppet igennem.

 Torsdag så vi på byen, her på cafe på en af de mange åbne pladser.

Vi har slet ikke fået entrecote på hele turen, så markedet var en god anledning til at få købt ind ved en god slagter. Den sidste aften i Cádiz hyggede vi os på båden med Crepe de sucre avec nutella et orange. Freja lavede en glutenfri dej, og Renaud vendte pandekagerne i luften.

Søndag d.3.4 Mod Barbate. Vi afsejler Cadiz kl. 9:30, krydser en smule, men har fin vind, og anduver Barbate kl. 16:30. Nu er vi kun 20 sømil fra Afrika. Mandag er der lovet regn og blæst, så vi skal ingen steder før tirsdag middag. Barbate kan kun anbefales som nødhavn. Der er store beton moler overalt. Det blæste kuling den følgende dag – så vi var glade for at være fortøjet.

Tirsdag d.5.4 Mod Afrika. Vi afsejler Barbate kl. 12:30 og anduver Tanger kl. 18. Det var et kultur-chock. Havnen var proppet med fiskerbåde, og et par katamaran færger. Det var ingen tryg plads for os, så vi valgte at sejle ud igen, og kastede anker ud for stranden.

Onsdag d.6.4 Mod Rabat. Vi afsejler Tanger kl 7:30 og anduver Rabat torsdag kl. 8:15 efter 140 sømil. Afsejlings tidspunktet var nøje beregnet efter strømmen i Gibraltar strædet. Der kan stå op til 5 knob modstrøm, og i et lille vindue på 3 timer ville vi kunne få op til 2 knob medstrøm. Vi var helt uvidende om, at det skulle blive en af de mest nervepirrende dele af turen. Vi fik medstrømmen; men da vinden var imod, stod der en del strømsø.Vi startede for motor, og båden gik bedre efter storsejlet også var sat. Ude af strædet krydsede vi lidt, men kunne så holde kursen. Ud på natten døde vinden, og vi måtte sejle det sidste stykke for motor. Allerede fra starten var problemet at få tiden til at gå. Det ville være lavvandet i Rabat kl 9:05, og der er ingen vand i indsejlingen til havnen. Vi nåede Rabat ved 8 tiden og prøvede at gå indenfor molerne; men opgav hurtigt. Bølgerne var alt for store. Det ville ikke være sjovt at ligge her i 5 timer og vente på højvande; men så skete der noget. Jeg lover at det kun var en engangs oplevelse, og jeg vil aldrig gøre igen. En fisker kom os i møde med kurs mod havnen. Han vinkede ad os, og gjorde tegn til at vi skulle følge ham. Jeg tænkte at vi kunne vende om, hvis det blev for meget, eller kaste anker indenfor molerne, hvor der var vand.

Sådan skulle det slet ikke gå. Bølgerne var ret voldsomme, og der var kun et at gøre. Vi fulgte meget koncentreret fiskerbåden, som ventede på os, og hele tiden gav tegn til, hvad vi skulle gøre. Jeg havde travlt med at holde tungen lige i munden,

og Camilla viderebragte fiskerens signaler. Godt teamwork. Så blev det pludselig helt vildt. Jeg så mig ikke tilbage, og Camilla råbte speed, speed. Nu gjorde vi alt rigtigt uden at tøve. En meget stor bølge kom bagfra, og løftede de knap 8 tons i vejret, som havde det været en fjer. Jeg satte fart på motoren, og vi surfede helt perfekt på bølgen til vi var i sikkerhed på dybt vand igen bag endnu en mole. Her blev vi mødt at havnefogeden, som eskorterede os videre. Et fantastisk møde med Marokko. Fiskerne kom op på siden af os, og bad om en spand, så vi kunne få friskfangede sardiner.

Vel inde ved ankomstbroen, blev vi mødt af politi og toldere. Alle var klar, og formaliteterne blev hurtigt ordnet. De var meget grundige, og bad om lov til at komme om bord. De spurgte om vi havde våben, narkotika eller noget at fortolde. En kvindelig tolder kom også om bord; men alle var yderst venlige. Havnefogeden kikkede på vores sardiner, og tilbød at rense dem, når vi kom på plads i marinaen.

Det blev en fantastisk frokost med friske sardiner – både stegt på pande og i ovnen.

Der var så mange, at vi måtte forære halvdelen væk.

Fredag d.8.4 Rabat. Fantastisk by – en stor oplevelse. Vi gik fra havnen, og oplevede en hel anden verden udenfor den indhegnede og overvågede havn.

Nabobroen er afspærret og skarpt bevogtet. Her ligger 2 af kongens motorbåde.

Vi tog nærbanen til centrum af Rabat, og gik mod Medinaen – den gamle bydel fra 1600-tallet, og Oudaya-Kasbah’en fra slutningen af 1100-tallet. Kasbah’en husede oprindelig et kloster, som gav navn til byen.

Der var som en rejse gennem tiden – helt fantastisk at opleve de mange mennesker, boderne og kunsthåndværket.

Vi gik også ud til flodmundingen, for at se hvor vi var kommet ind dagen i forvejen. Nu var det højvande og et meget benyttet surfer sted.

På hjemvejen opsøgte vi et hotel med restaurant, for at bestille bord til i morgen. Vi blev budt indenfor, fik en rundvisning, og blev budt på te og kager. Vi glæder os til at spise der i morgen.

Torsdag d.14.4 Rabat. Det bliver til 8 dage i Rabat, og vi er ved at forberede afsejling i morgen. Vi har delvist været blæst inde, da havnen er lukket ved bølger større end 2 meter.

I dag og i morgen ventes bølger på 1,5 meter.

Vi tog afsked med Camilla og Renaud i går, med en rigtig hyggelig middag i medinaen i Rabat. Camilla afmønstrede lidt før tid, da hun har gerne vil hjem til jobsamtale på tirsdag, og Renaud ville gerne blive i Marokko og tage til Essaouira for at kite-surfe.

Rikke, Freja og jeg har i dag set på kort, og planen er at sejle til en ny marina på Lanzarote ved byen Arrecife. Det er 462 sømil, og ETA (estimated time of arrival), er mandag eftermiddag. Vi glæder os alle til at komme på havet igen, selv om vejrudsigten kunne være bedre. Svag vind og en del modvind.

Fredag d.15.4 Afsejling Rabat. Det skulle igen blive en lidt dramatisk dag. Kl. 10 sejlede vi over til politi og tolderne. Vi fik 2 toldere ombord, der kikkede i barskabet, og tømte nødraketterne ud af boksen; men alt var i orden, og vi fik lov at sejle efter godt en time. Havnefogeden lå i en gummibåd og ventede på at følge os ud mellem molerne, og kl 11:30 kunne vi sætte kurs mod Lanzarote – 462 sømil. Hunøret var højt efter de mange dage i havn, og vi glædede os til de planlagte 3 døgn på havet. Vejrudsigten var dog ikke så god – svag vind fra sydvest. I starten kunne vi dog holde kursen op, og med en vind på 6-8 m/s gik det strygende. Ved vagtskiftet kl. 21 gik det galt. Vi er ud for Casablanca, og havde netop beundret en af verdens største moskeer. Rikke havde været på sightseeing, og været inde i Hassan II moskeen med plads til 25000 personer indenfor og 80000 udenfor. Vi havde en fin vagtplan, hvor Freja og jeg skiftedes til at have 3 timers vagter. Rikke havde vagt de sidste 1,5 af min vagt og de første 1,5 time af Frejas vagt.

Freja var ved at gøre sig klar til vagt, da Rikke udbrød: hvad er det for en lyd, og hvorfor går vi i stå. Vi befandt os ret pludseligt midt i et område med svagt blinkende lys i alle retninger. Det er tæt på fuldmåne og ret lyst, så vi havde ikke set lysene i tide. Vi sad uhjælpeligt fast i et fiskenet. Vi prøvede at sænke storsejlet, men kunne ikke dreje op mod vinden. Vi skulle ikke have noget af at starte motoren – der var garn på begge sider af os. Pludselig dukkede en lille fiskebåd op – de kunne kun tale arabisk. Et ord forstod de dog – probleme, probleme. De sejlede rundt om os for at få et overblik, og kom så helt tæt på, Pigerne sprang rundt med fendere. Efter en times tid lykkedes det at komme fri, uden at ødelægge deres net – vi stak dem 20 euro, og var glade for at kunne sætte sejl og komme videre.

Lørdag d.16.4 Mod Safi. Vinden er 6-8 m/s fra syd sydvest og vi bliver nødt til at krydse. Vi får sejlet meget, men kommer ikke rigtig frem. Vi begynder at ane at de planlagte 3 døgn nok bliver til 4 døgn.

Søndag d.17.4 Delfiner og skildpadder. Kl 11:30 UTC+2 aflæser vi positionen, og sætter et kryds i søkortet. Vi er ca. halvvejs mod Lanzarote, og vinden dør helt. Det bliver en helt uforglemmelig dag. Vi nyder det gode vejr for lave omdrejninger på motoren, og bemærker nogle små brune klumper i vandet. Vi ændre kurs og sejler tæt på – en havskildpadde vender sig i vandet og kikker forundret på os.

Den driver langsomt afsted med strømmen. Nogen tid efter for vi selskab af delfiner og flere havskildpadder. Pludselig får Freja øje på nogle mærkelige sorte klumper.

Vi ændrer kurs, og sejler mod dem. De ligger og bevæger sig meget stille. Vi aner ikke hvad det er; men de har en størrelse som store delfiner. Vi er helt høje af mødet med de mange havdyr på en rolig og varm dag.

Mandag d.18.4 Mod Lanzarote. Det bliver ikke i dag vi når frem. Vinden drejer dog, så vi kan sætte genakkeren – herligt; men ak. Netop som vi skyder frem får Freja øje på de små hvide og orange bøjer i overfladen. Overfladenet igen, igen. Vi får øje på fiskeren, og han signalerer at vi skal uden om. Han har været flittig, så vi må smide genakkeren og sejle for motor mere end 3 sømil til havs, for at komme væk fra nettene. På min nattevagt går det galt igen. Freja er gået ned for at sove; men har også bemærket de mørke regnskyer længere fremme og iført sig regntøj, klar til at komme op at hjælpe. Da det nærmer sig, går jeg ned for at tage regntøj på. Nu er vinden helt død. Jeg når lige op til rattet, da båden vender og ligger sig helt ned på bagbord side. Vandet står helt op til rælingen, stripsne i vindbreakeren springer så den flagrer i vinden. Det blæser nu 12-13 m/s og vinden er drejet 90 grader. Både Rikke og Freja er vågne, og spørger til hvad der sker. Jeg forklarer at det er blæst op og vinden er vendt. Vi har nu slæk på sejlene og brager af sted for en halvvind. Freja er et stort smil – nu sker der noget, og afsted det går.

Tisdag d.19.4 Lanzarote. Vi får landkending som solen står op.

En fantastisk morgen og en flot solopgang. Vi har væddet om, hvornår vi lander; og Rikke vinder retten til at give en omgang øl.

Vi anduver marinaen kl. 10, og bliver modtaget af 2 mænd, der står klar til tage fortøjningerne. En fin ny marina, med flotte rene badeforhold og et væld af butikker og restauranter. Rikke og Freja falder om af træthed og sover trygt.

Torsdag d.21.4 Lanzarote. Vi gør os selv og båden klar til afsejling i morgen. Vi har fået vasket og tørret 3 store maskiner tøj, og handlet heftigt ind. Ved at købe for mere end 60 euro, fik vi bragt varerne helt ud på broen til Sofie Amalie.

I morgen vil vi finde en rolig ankerplads, hvor pigerne ikke fristes til shopping.

Fredag d.22.4 For anker. Vi ankrer op ud for Playa de las Mujeres, på sydsiden af Lanzarote; men roligt skulle det ikke blive. Efter en nat uden megen søvn gik vi ind i den nærliggende havn Marina Rubicon.

Søndag d.24.4 Mod Fuerteventura. Efter en god nats søvn afsejlede vi kl. 11. Vi sejler mellem øen Lobos og Fuerteventura - noget der kun kan lade sig i gøre i godt vejr. Her et billede af Isla de Lobos:

Vi håber på en bedre ankerplads denne gang, anduver i fin tid inden solnedgang og lægger os ud for en meget idyllisk landsby Las Playitas. Vi ligger i god læ for vinden; men endnu en gang er det dønninger, der giver os meget ringe søvn.

Mandag d.25.4 Gran Tarajal. En motorbåd nærmer sig om morgenen, og beder os om at flytte. De har filmet i 2 uger, og mener ikke vi passer ind i manuscriptet. Vi sejler de 3 sømil til nærmeste marina, Gran Tarajal. Det viser sig at være at være et meget stille sted, lidt landsbyagtigt, og et strejf af atmosfære, som der har på været på øen, inden turisterne rykkede ind. Her tager vi 3 overnatninger, og planlægger med at sejle torsdag. Vores nabo forærer os et stykke frisk Bonito tun - så er aftensmaden reddet.

Torsdag d.28.4 Ginijinamar. Vi afsejler Gran Tarajal kl. 11, og kikker efter de eftertragtede hvide strande. Efter blot 3 sømil når vi en lille idyllisk landsby, hvor vi tager en fotøjningsbøje.

Vi spiser frokost, og beslutter at blive natten over, hvis dønningerne ikke er for store.
Fredag d.29.4 Mod Las Palmas. Det bliver igen ikke den rolige ankerplads vi havde håbet. Vi afsejler kl 10, og finder de hvide strande.

Vi kaster anker kl 16 ved Puertito de la Luz og hviler lidt ud inden afsejlingen mod Gran Canaria kl. 22.

Lørdag d.30.4 Afslutning på 1. etape. Vi anduver Puerto de Las Palmas på Gran Canaria kl. 5:30 efter 55 sømil. Det er en kæmpe havn, med flere industrihavne og boreplatforme. Det er stadig mørkt, men vi finder receptions pontonen i marinaen. Der er helt fyldt op; men da vi vågner op ad formiddagen får vi anvist en foreløbig plads. Det er en kommunal marina, og meget billig. Hele året fyldt med langturs-sejlere. De ser helst at man bestiller plads på forhånd over mail.Om aftenen besøgte vi et stort center Las Arenas med en fantastisk stemning og god underholdning med sang og dans.

Søndag d.1.5 Kristian påmønstrer. Hele båden bliver gjort ren, og Kristian påmønstrer. Vi tager godt imod Kristian med sangria og en god middag i Las Palmas.

Vi bliver 3 dage, og ser på vejrudsigter, for at afgøre den næste destination. Vi taler om Gumera eller L.a Palma; men beslutter os for at udnytte et gunstigt vindue med forholdsvis svag vind, og sætte kursen mod Madeira tirsdag d. 3.5

Farvel til Gran Canaria, og kurs mod Madeira og næste etape Azorerne.