Sommerturen går til Lagos på Algarve kysten og til september er vi tilbage og overvintre i Foleux.
4. Maj 2017: Pornic. Efter Julien og Francois påmønstrede tirsdag d. 2.maj, var vi klar til det først ben onsdag morgen. Vi afsejlede 9:30 mod dæmningen i Arzal. Vi var der i god tid, inden slusen åbnede, og nåede en times øvelser i mand over bord. Vi kom fint gennem slusen, og satte kursen mod Piriac Sur Mer.
En meget speciel havn, hvor der kun er adgang +-2,5 timer omkring højvande.Vi var der 2 timer efter, og
vi havde 3,0m vand over indsejlingen. Vi afsejlede igen i morges med 2,6m over indsejlingen.
Efter en fantastisk dag på vandet, hvor code-one sejlet gjorde stor lykke, er vi nu ankommet til Pornic, en tur på 40 sømil.
11. Maj 2017: La
Rochelle. Vi tog en overnatning i Les Sables d’Orlonne mandag 8. maj i
Marine Quai Garnier. Det var en ret urolig havn med mange fiskerbåde der
passerede om natten. Tirsdag morgen ved højvande satte vi kursen mod La
Rochelle, 40 sømil i foran for tværs i 8-9 m/s. Det blev en frisk tur, hvor
drengene ikke undgik at blive våde, når bølgerne slog indover. Vi anduvede den
gamle havn kl. 14 godt sultne, og en time efter åbnede sluseporten til Bassin des
Yachts. Det er en rigtig hyggelig havn midt i centrum. Onsdag 10. maj var det
Mikkels fødselsdag, og det blev fejret på behørig vis.
Klokken er nu 17 torsdag
11. maj, og efter en time på øjet og klargøring af et hjemmebagt rugbrød, skal
vi i gang med frokosten. Vi sejler ved højvande kl 18:45, hvor broen åbner for
os. Vi tager en natsejlads til Royan, som ligger ved indsejlingen til Gironde
floden. Derefter bliver det svært, da vi skal passere et kæmpe militært område,
der bruges til misil-affyringer og går 45 sømil ud fra kysten.
Vi tog en bøje to nætter, og afsejlede
onsdag eftermiddag mod anden del af militærområdet.
18. Maj 2017:
Hendaye. Vi klarede det 107 sømil med modstrøm uden misiler. Vi anduvede
torsdag d.18 kl 8 eftet 15,5 timers natsejlads. Vi skiftedes to hold til at have 3 timers vagter. Der var
ikke meget vind undervejs, men regn og hård vind de sidste 4 sømil i havn.
Efter 2 nætter i
Royan, som vi afsejlede søndag for at forcere den første del af militærområdet,
ankom vi til Arcachon mandag morgen.
Julien var noget nervøs for
misilerne, så jeg ringede til et nummer de havde oplyst på havnekontoret, så
han kunne være helt rolig. De gav de samme oplysninger, som vi havde set på
deres hjemmeside.
De fik lov til at besøge os på båden, og tage nogle billeder, inden afsejling til San Sebastian.
25. Maj 2017: Zumaya. Vi sejlede tilbage fra San Sabastian til Hondarribia, og tilbragte et par dage mere i den hyggelige by. Nu er vi landet i Zumaya, med klippe formationer kaldet Flysch, der dateres 100 mill år tilbage.
Vi havde et lille uheld undervejs, da vi ville sætte genakkeren. Der var mange dønninger, så faldet ramte forsejlet og åbnede sig. I havn måtte Mikkel i masten, for at hente faldet ned.
27. Maj 2017: Mutriku. Skøn lille havn, hvor der lørdag var triatlon for alle aldre i byens gader. Der var også folkedans på torvet.
22. Maj 2017:
San Sebastian. Julien og Frank afmønstrer, de skal ud at
vandre på Caminoen. Lotte er påmønstret 20.maj i Hondarribia, en havn på den
spanske side af grænsen, lige overfor Hendaye. Hondarribia er en rigtig gammel
og hyggelig by, hvor vi mødte et par fra Alaska.
De fik lov til at besøge os på båden, og tage nogle billeder, inden afsejling til San Sebastian.
25. Maj 2017: Zumaya. Vi sejlede tilbage fra San Sabastian til Hondarribia, og tilbragte et par dage mere i den hyggelige by. Nu er vi landet i Zumaya, med klippe formationer kaldet Flysch, der dateres 100 mill år tilbage.
Vi havde et lille uheld undervejs, da vi ville sætte genakkeren. Der var mange dønninger, så faldet ramte forsejlet og åbnede sig. I havn måtte Mikkel i masten, for at hente faldet ned.
27. Maj 2017: Mutriku. Skøn lille havn, hvor der lørdag var triatlon for alle aldre i byens gader. Der var også folkedans på torvet.
28.
Maj 2017: Bilbao.
Vi
sejler 40 sømil for motor i stille vejr, og vælger Las Arenas Yach
Harbor (RCMA).
En meget charmerende havn, med en lille fiskerflåde, hvor vi købte 2 fisk af en fisker der netop kom ind.
Vi havde rigeligt af den ene til aften, så i morgen står den på fisk igen - måske en Dorade.
Om aftenen var vi til optræden i auditoriet, hvor de lokale spillede, sang og dansede.
1.
Juni
2017: Santander.
I
Bilbao påmønstrede Christian 30.maj, og Mikkel afmønstrede 1.
juni. inden afsejling mod Santander. Vi
sejler 40
sømil i smukt vejr, men ringe vind og kaster anker ud for Yacht
klubben.
2.
Juni 2017: San Vicente
de la Barquera.
Det
holdt tørvejr til de 30 sømil, hvor vi krydsede en del, og til
sidst måtte tænde motoren for at nå frem 2 timer efter højvande.
En lille meget træt gråspurv gjorde os selskab de sidste timer af
turen.
Den satte sig på et tov under sprayhooden, og skiftede side hver gang vi vendte.
Den satte sig på et tov under sprayhooden, og skiftede side hver gang vi vendte.
En meget charmerende havn, med en lille fiskerflåde, hvor vi købte 2 fisk af en fisker der netop kom ind.
Vi havde rigeligt af den ene til aften, så i morgen står den på fisk igen - måske en Dorade.
Om aftenen var vi til optræden i auditoriet, hvor de lokale spillede, sang og dansede.
3.
Juni 2017: San Vicente
de la Barquera.
Vi
tager 2 nættet i den hyggelige by. I morgen sejler vi ved højvande
kl. 03 mod Ribadesella, og har 11 timer til vi anduver den lille havn
ved næste højvande. Vi forventer svag vind og lidt regn, og der
bliver også tid til at fiske.
4.
Juni 2017: Ribadesella.
Det
blev en våd tur -silende regn det meste af vejen. Det var svært at
sejle langsomt, vi fik et par timer for sejl, og var fremme kl. 11.
Det var en vanskelig og meget smal indsejling, og vi kunne næsten
ikke komme til for surfere, der ventede på den næste store bølge.
Bølgen kom netop som vi var næsten inde, så fart på motoren og op
at surfe. Vi var der 3 timer før planlagt, man havde netop nok
tidevand til at sejle ind. Nu er det varmt, solen skinner og alt er
dejligt.
5.
Juni 2017: Gijón. Det
blev
en fin dag med sol og let vind. Vi sejlede med genakkeren hele dagen,
og anduvede Girón kl. 18:30. Vi blev hurtigt enige om at gå ud at
spise, og havde en fin aften på en gammel spansk restaurant.
7.
Juni 2017: Cudillero. Igen
genakker vejr. Det blæste op til 8m/s så vi havde en rigtig fin
tur. Der er ikke megen plads i havnen, så vi måtte diskutere længe
med havnefogeden. Vi havde lagt os på en privat plads – men ledig.
Han ville have os ud at ligge ved en bøje. Efter lang diskussion
flyttede en fransk båd ud til bøjen, for at give os plads ved
broen. De fik en flaske rødvin, og vi var glade. Skønt vi havde mad ombord, blev vi igen hurtigt enige om at spise ude. Det blev til et stort skaldyrsfad, så vi hyggede os med hummer, rejer og krabber.
10.
Juni 2017: Ribadeo. Halvdelen
af turen til Ribadeo blev for motor. Vi sejlede sammen med en fransk
båd, som pludselig gav tegn til os at de havde problemer. Det viste
sig at de var sejlet ind i et fiskenet uden flag. De kunne ikke komme
derfra. Vi cirklede omkring dem en halv time, og sendte et par
dykkerbriller over til dem med et langt tov. De fik skåret sig så
meget fri at de kunne sejle for sejl, men motoren kunne de ikke
bruge. De ville gerne slæbes, men da der var 20 sømil til havn og
vinden friskede op, satte vi sejl og sagde de skulle gøre det samme.
6 sømil før havn, fik de en katamaran fra New Zealand til at trække
sig det sidste stykke. I havn fik vi vore dykkerbriller og tov retur,
og så ville de gerne have os til at hjælpe med at få skåret
propellen fri.
De kunne ikke få fat i en dykker, så Christian
tilbød at dykke. Det var ikke let, men det lykkedes til sidst, efter
mange dyk.
13.
Juni 2017: Viveiro. Vi
sejlede det meste af turen for sejl, selv om der ikke var meget vind
i starten. Vi kastede et anker uden for havnen, og lå sammen med et
gammelt engelsk skib. Næste morgen sejlede vi ind i havnen, hvor vi
bliver 2 nætter. I morgen går turen til en ankerplads i Cedeira,
inden vi torsdag anduver La Coruña.
17. Juni 2017: Ria de Corme. Efter et par gode dage i La Coruña stod vi tidligt op for at Lotte kunne afmønstre. Der gik en lufthavns bus hver halve time fra havnen, så det var nemt.
Christian og jeg satte kursen efter en ankerplads i Corme, en tur på 34 sømil.
Vi anduvede kl. 15:30 i høj sol og 30 graders varme – kastede et anker ved den dejligste strand, og var hurtigt i vandet. Resten af dagen var ren badeferie.
17. Juni 2017: Ria de Corme. Efter et par gode dage i La Coruña stod vi tidligt op for at Lotte kunne afmønstre. Der gik en lufthavns bus hver halve time fra havnen, så det var nemt.
Christian og jeg satte kursen efter en ankerplads i Corme, en tur på 34 sømil.
Vi anduvede kl. 15:30 i høj sol og 30 graders varme – kastede et anker ved den dejligste strand, og var hurtigt i vandet. Resten af dagen var ren badeferie.
21. Juni 2017: Muros. Fra ankerpladsen i Corme sejlede vi til Muros. Vi ankom ret sent efter et par uheld, og tog en ankerplads ved en lille strand modsat havnen. Der var bid på fiskesnøren, men i stedet for en lækker fisk, havde vi fanget en stor havfugl, der var dykket ned for at tage min kunstige blæksprutte. Det tog en halv time at få den fri, og Christian nåede at blive bidt i armen. Nedhalet til genakkeren havde fået fat i et beslag i toppen af masten, så vi kunne ikke få strømpen ned over genakkeren, men måtte bjerge den ved at sænke sejlet. På ankerpladsen måtte jeg en tur i masten, for at frigøre nedhalet. Derefter tog vi to dage i Muros havn, og drager vi nu videre mod Porto Novo. Galicien er fantastisk, og vi nyder at spise de lækre skaldyrs retter.
I går tog vi bussen til Santiago de Compostela; men blev fanget i en bus strejke, så vi måtte tage taxi de 60 km tilbage til havnen.
24. Juni 2017: Cangas. I aftes var det Sct. Hans aften- og den blev helt uforglemmelig. Vi havde i går kun 15 sømil at sejle fra Sanxenxo. Vi kom sent afsted, da jeg lige skulle have købt et nyt hjul til fiskestangen. Men vi havde en frisk vind fra agten for tværs, så det gik forrygende med 8 knob.
I havnen blev vi afvist – der var kun meget få store pladser. Med lidt besvær lagde vi til i fiskerihavnen, ved en bro uden vand og strøm. Om aftenen gik vi ud ad stranden, og her blev Sct. Hans fejret. Der var mange små bål, og det blev ud på de små timer før vi fandt tilbage i fiskerihavnen. Vi fandt sammen med et større selskab fra Vigo, og de var utrolig feststemte og gæstfri. De havde en tradition med med at springe gennem bålet, så det krævede lidt mod og et godt afsæt, men alle ens problemer det næste år ville forsvinde. Der var stor jubel da Christian og jeg forcerede ilden.
1.
Juli
2017: Leixões,
Porto.
En
milepæl er nået, og Porto er altid et besøg værd. Efter Cangas
krydsede vi floden til Vigo, hvor Amanda og Bjørn påmønstrede 25.
juni. Mandag d. 26 havde vi håbet at kunne kaste et anker i floden,
der danner grænse mellen Spanien og Portugal; men bølgerne var for
store til at gå ind. I stedet forsatte vi til Viana do Costelo, og
fik hejst det portugisiske gæsteflag. Der blev vi 2 dage, inden vi
fortsatte til Leixões.
Vi ankom onsdag aften, og tilbragte torsdagen i Porto, med en god vinsmagning i et lille portvins hus Quinta Corvos. Om aftenen spiste vi et lille lokalt sted til €4,90 for en hel menu – utroligt at de kan leve af det. Efter 4 dage ved Porto sejler vi i morgen 65 sømil til Figueira da Foz, som er sidste stop inden Lissabon.
8. Juli 2017: Cascais, Lissabon. Efter 2 dage i Figueira da Foz, sejlede vi til en ren perle af en ø – Berlenga, som ligger ud for Peniche. Vi kastede anker, og tog gummibåden ind for at vandre rundt i et skønt naturreservat.
Vi gik i land ved et gammelt munkekloster fra 1500 tallet, og spiste frokost med en gruppe portugisere, som hvert år mødtes – 20-30 venner som sov i telt og fiskede. Vi nåede også at snorkle og svømme rundt med en stime af fisk næsten til at røre ved.
Nu ligger vi for anker ved Cascais, en forstad til Lissabon. På turen hertil havde vi selskab af en meget stor flok delfiner, som morede sig med at svømme rundt om båden. I morgen går turen til Seixal – en lille bro i et lokal-samfund, med færgeforbindelse til Lissabon.
Vi ankom onsdag aften, og tilbragte torsdagen i Porto, med en god vinsmagning i et lille portvins hus Quinta Corvos. Om aftenen spiste vi et lille lokalt sted til €4,90 for en hel menu – utroligt at de kan leve af det. Efter 4 dage ved Porto sejler vi i morgen 65 sømil til Figueira da Foz, som er sidste stop inden Lissabon.
8. Juli 2017: Cascais, Lissabon. Efter 2 dage i Figueira da Foz, sejlede vi til en ren perle af en ø – Berlenga, som ligger ud for Peniche. Vi kastede anker, og tog gummibåden ind for at vandre rundt i et skønt naturreservat.
Vi gik i land ved et gammelt munkekloster fra 1500 tallet, og spiste frokost med en gruppe portugisere, som hvert år mødtes – 20-30 venner som sov i telt og fiskede. Vi nåede også at snorkle og svømme rundt med en stime af fisk næsten til at røre ved.
Nu ligger vi for anker ved Cascais, en forstad til Lissabon. På turen hertil havde vi selskab af en meget stor flok delfiner, som morede sig med at svømme rundt om båden. I morgen går turen til Seixal – en lille bro i et lokal-samfund, med færgeforbindelse til Lissabon.
12.
Juli 2017: Seixal,
Lissabon. Efter
4
dage i Seisal går turen i morgen til Sesimbra, hvor vi vil ankre og
snorkle. Vi har været et par gange i Lissabon, og besøgt min
stam-restaurant i Fado kvarteret. Som altid en stor oplevelse; hvor
hele personalet og gæsterne skiftes til at give et par numre. En
portugiser nu bosat i Boston, havde sin 79 årige mor med, og hun
sang med stor kraft. Vi er nu inde i en periode med sol og mere end
30 graders varme, så der bades rigtig meget. Vi har lige besøgt en strandbar med dinghien.
14.
Juli 2017: Portinho de Arrábida. Portugals
bedste ankerplads.
Efter
en hård nat for anker med op til 19 m/s vind, ville jeg starte dagen
med en kold dukkert.
Det blev noget mere dramatisk end jeg havde drømt om. Christian var ved at lave morgenmad, da jeg kastede mig i det kolde vand. Det var nær gået helt galt. Det var noget mere strøm end jeg havde regnet med; og efter to forsøg med at få fat i gummibåden, måtte jeg give op. Jeg råbte til Christian efter et reb; men snart var jeg på vej til havs og langt væk fra Sofie Amalie. Christian kom i gummibåden og satte efter mig, men fik ikke dødmands-snoren med. Han blev også hurtigt taget af strømmen, og styrede mod mig med årene. Vel ombord forsøgte vi at ro tilbage; men kom ingen vegne – Sofie Amalie var langt væk. Så fik jeg den ide, at lade Christian aktivere dødmands-knappen med neglene – og fik startet motoren. Puh-ha det var en brat opvågnen på en fantastisk dag.
Det blev noget mere dramatisk end jeg havde drømt om. Christian var ved at lave morgenmad, da jeg kastede mig i det kolde vand. Det var nær gået helt galt. Det var noget mere strøm end jeg havde regnet med; og efter to forsøg med at få fat i gummibåden, måtte jeg give op. Jeg råbte til Christian efter et reb; men snart var jeg på vej til havs og langt væk fra Sofie Amalie. Christian kom i gummibåden og satte efter mig, men fik ikke dødmands-snoren med. Han blev også hurtigt taget af strømmen, og styrede mod mig med årene. Vel ombord forsøgte vi at ro tilbage; men kom ingen vegne – Sofie Amalie var langt væk. Så fik jeg den ide, at lade Christian aktivere dødmands-knappen med neglene – og fik startet motoren. Puh-ha det var en brat opvågnen på en fantastisk dag.
22.
Juli 2017: Lagos, Algarve. Efter
noget af det bedste snorkling ved Portinho, sejlede vi til Sines,
hvor vi havde 2 overnatninger. Den sidste var for for anker, så vi
kunne smutte tidligt næste morgen. Vi forventede meget vind når vi
nåede til pynten ved Cabo de São Vicente, og det kom også til at
holde stik. Vi havde 62 sømil foran os til en lille fiskerihavn
Baleeira, hvor vi kastede anker i ret så meget vind.
Vi
hygger os nu
i
det sydligste Portugal ved Algarve kysten. Lagos er sommerturens
endemål, og vi har nu en uges tid inden vi stævner tilbage mod nord
igen. I dag afmønstrer Amanda og Bjørn, derefter sejler Christian
og jeg til vores favorit ankerplads ved byen Alvor.
24.
Juli 2017: Alvor,
Algarve. Det
er varmt, 30 grader og sol hele ugen. Vi løber en tur om morgenen,
og bader en del. På torsdag ankommer en ny gast Maria, som er med
til Porto. De første par dage er hun i kitesuft camp, så vi regner
med at afsejle på mandag 31.7
2.
August
2017: Sines.
Maria
påmønstrede søndag aften, og vi afsejlede Alvor mandag formiddag
ved højvande. Vi kastede anker i havnen Baleeira, efter at have
snorklet et par timer ved grotterne i Lagos på vejen.
Næste
morgen tog vi
den lange tur til Sines. Der skulle være 60 sømil – men med
nordenvind og meget kryds tog det 14 timer. Det blev en fin tur –
med delfiner og rigtig god vind. Vi havde taget et reb i storen, så vi havde ingen problemer, og håndstyrede i bølgerne hele vejen.
8 mil før havn skete der noget. Vi fik kontakt med en tysk Najad på 44 fod. Den var afsejlet fra samme ankerplads som os 20 min. før os. Maria lovede sangria, hvis vi kunne slå den. Den havde haft fordel af fuld store hele vejen; men havde nu rebet rullegenuaen da det var blæst op. Vi gik til angreb, og hilse pænt da vi passerede. Den tog kampen op og rullede genuaen ud; men opgav efter kort tid og rebede igen. Nu glæder vi os til sangria i aften.
Vi var godt trætte og sultne da vi nåede frem kl 21.
5. August 2017: Sesimbra. Fra Sines kunne vi i torsdags sejle de 34 sømil til Sesimbra, næsten uden kryds, og havde en rigtig fin tur med mange legesyge delfiner undervejs. Fredag formiddag afmønstrede Christian, efter at have været med i godt 2 måneder. Han har nået at møde alle gaster, der har været med siden starten, og har bibragt en dejlig kontinuitet på togtet.
8 mil før havn skete der noget. Vi fik kontakt med en tysk Najad på 44 fod. Den var afsejlet fra samme ankerplads som os 20 min. før os. Maria lovede sangria, hvis vi kunne slå den. Den havde haft fordel af fuld store hele vejen; men havde nu rebet rullegenuaen da det var blæst op. Vi gik til angreb, og hilse pænt da vi passerede. Den tog kampen op og rullede genuaen ud; men opgav efter kort tid og rebede igen. Nu glæder vi os til sangria i aften.
Vi var godt trætte og sultne da vi nåede frem kl 21.
5. August 2017: Sesimbra. Fra Sines kunne vi i torsdags sejle de 34 sømil til Sesimbra, næsten uden kryds, og havde en rigtig fin tur med mange legesyge delfiner undervejs. Fredag formiddag afmønstrede Christian, efter at have været med i godt 2 måneder. Han har nået at møde alle gaster, der har været med siden starten, og har bibragt en dejlig kontinuitet på togtet.
Fredag
eftermiddag, lagde Maria og jeg fra land, og sejlede 0.7 sømil og
kastede anker udfor stranden til den hyggelige by Sesimbra. I morges
tog Maria bussen til Lissabon, en tur på 40 min.,for at møde nogle
venner.
I
morgen sejler vi til Portinha, hvor vi tidligere med stor fornøjelse
og noget dramatik har ankret.
14. August 2017: Figueira da Foz. Søndag d. 6 var Maria tilbage på båden, og vi kastede anker ud for Portinha. Maria ville i vandet, og alt så fredeligt ud. Jeg bad hende dog springe ud fremme i båden, og havde kastet et tov ud bagerst. Hun sansede slet ikke det kolde vand, da hun ligesom jeg tidligere havde prøvet blev taget af en kraftig strøm. Adrenalinen pumpede, da hun greb fat i gummibåden, og trak sig tilbage til båden ved hjælp af tovet.
14. August 2017: Figueira da Foz. Søndag d. 6 var Maria tilbage på båden, og vi kastede anker ud for Portinha. Maria ville i vandet, og alt så fredeligt ud. Jeg bad hende dog springe ud fremme i båden, og havde kastet et tov ud bagerst. Hun sansede slet ikke det kolde vand, da hun ligesom jeg tidligere havde prøvet blev taget af en kraftig strøm. Adrenalinen pumpede, da hun greb fat i gummibåden, og trak sig tilbage til båden ved hjælp af tovet.
Næste
dag mandag, sejlede vi tilbage og kastede igen anker ud Sesimbra, som
vi er komme til at holde rigtig meget af. Vi tog i land og handlede
godt ind.
Tirsdag
morgen sejlede vi de 40 sømil til Lissabon.
Vi prøvede en ny havn Doca de Alcântara, som vi mente lå tæt på byen. Vi aftalte at mødes på min stam-restaurant i fado kvarteret, og havde en hyggelig aften. Da der var en times gang til centrum, besluttede vi onsdag at sejle videre til Seixal, min favorit havn i Lissabon. Herfra tog Maria hurtigfærgen til Lissabon, og fik shoppet igennem; medens jeg spiste svædfisk hos kommunist-partiet.
Vi prøvede en ny havn Doca de Alcântara, som vi mente lå tæt på byen. Vi aftalte at mødes på min stam-restaurant i fado kvarteret, og havde en hyggelig aften. Da der var en times gang til centrum, besluttede vi onsdag at sejle videre til Seixal, min favorit havn i Lissabon. Herfra tog Maria hurtigfærgen til Lissabon, og fik shoppet igennem; medens jeg spiste svædfisk hos kommunist-partiet.
Torsdag
morgen fulgte vi medstrømmen ud af Lissabon, og kastede anker i
Cascais. Vi fik handlet heftigt ind i Jumbo, så vi kunne klare nogle
dage for anker. Fredag tog tog vi bussen til Sintra – en stor
oplevelse at se paladserne og haveanlæggene.
Sintra bakkerne er classificeret som UNESCO verdens kulturarv. Det er et meget stort område med flere paladser, end vi kunne nå på en dag. Formiddagen tilbragte vi på Quinta da Regaleira, og var helt solgte. Om eftermiddagen gik vi rundt i Palácio Nacional da Pema. Vi nåede at gå 15 km, og gik opad som i et 58 etagers hus.
Sintra bakkerne er classificeret som UNESCO verdens kulturarv. Det er et meget stort område med flere paladser, end vi kunne nå på en dag. Formiddagen tilbragte vi på Quinta da Regaleira, og var helt solgte. Om eftermiddagen gik vi rundt i Palácio Nacional da Pema. Vi nåede at gå 15 km, og gik opad som i et 58 etagers hus.
Lørdag
morgen kl 6:30 indledte vi det lange kryds mod nord. Vi anduvede
Berlenga 12 timer senere, og havde lige tid til en mand over bord
øvelse. Vi havde alle sejl oppe, da jeg smed en fender overbord.
Maria trykkede på MOB knappen, sænkede storsejlet, startede
motoren, og fandt tilbage til fenderen, som næsten var ude af syne.
Søndag
tilbragte vi på Berlenga. Først gik vi hele øen rundt i een stor
måge koloni. Vi spiste frokost i restauranten, og tog tilbage
tilbage på båden, for at iføre os våddragter, så vi kunne
snorkle lidt længere i det kolde vand.
Det
er nu mandag d. 14 august, og vi lettede anker kl. 6:30, for at sejle
de 53 sømil til Figueira da Foz. Hele formiddagen har vi haft selskab
af de sødeste legesyge delfiner. Da vinden løjede at, blev det for
fristende for Maria. Hun sprang ud til delfinerne med dykkerbriller–
midt på atlanten på 925 meters dybde. Hun greb et tov, og lod sig
trække efter båden, som sejlede for sejl med 4 knobs fart. Hun
kikkede en delfin i øjnene, da den svømmede under gummibåden, lige
ved siden af hende.
20. August 2017: Leixões, Porto. Det er søndag, og der er gaste-udskiftning. I går påmønstrede Christian, som var med for 2 år siden fra Lissabon til Faro. I eftermiddag påmønstrer Anne, som er med på den sidste del af sommerturen – helt til vinterpladsen i Foleux. Maria er netop afmønstret, efter at have været med i 3 uger.
24. August 2017: Muros, Spanien. Mandag blev det genakker vejr til Viana do Castelo, hvor vi tog 2 overnatninger. Vi lagde os i floden uden på en amerikansk båd. Tirsdag blev brugt på indkøb, og en løbetur kl.20 da temperaturen kom lidt ned. Anne og jeg tog turen op til Monte de Santa Luzia på 22 min., hvorfra vi havde en fantastisk udsigt over byen. Vi nåede lige ned ad de mange trapper inden mørket faldt på.
Onsdag sejlede vi til Baiona, og krydsede dermed den spanske grænse. Vi kastede anker udenfor havnen, og tog tidligt afsted torsdag morgen til Muros. Christian og Anne er nu ved at vende sig søen. I dag var vi på kryds i op til 12 m/s, så Sofie Amalie lå lidt ”skråt. Den store tur på tværs af Biscayen til Frankrig er planlagt til søndag, så det er fint med nogle sejladser inden.
26. August 2017: Camariñas, Spanien. Fredag sejlede vi 35 sømil til Camariñas, og havde en usædvanlig fin vind med genakker det meste af vejen. Normalt er vinden i nord, men nu har vi haft 2 sejladser med sønden vind. I dag lørdag, ordner vi en masse praktiske ting, som at stuve gummibåden væk og få handlet det sidste, inden turen over Biscayen i morgen. Der er 388 sømil herfra til Pornic, Frankrig; så det tager nok 3-4 døgn i stille vejr.
30. August 2017: Pornic, Frankrig. Krydsede Biscayen på 3 døgn og 6 timer - alt vel. Loggede 463 sømil.
1. September 2017: Port-Joinville, Île d'Yeu. 30 sømil i sol og medvind.
7. September 2017: Île d'Houat, Bretagne. Fra Île d'deu sejlede vi 60 sømil til Port Haliguen, Quiberon. Her afmønstrede Christian 5.9, for at tage toget til Lorient. Efter en enkelt overnatning i en havn, hvor der var 20 min. til byen, fortsatte Anne og jeg til île d'Houat.
Det er en af mine favorit øer i det sydlige Bretagne. Det blev til årets sidste havbade.
Efter 2 nætter for anker, fortsatte vi til Piriac-sur-Mer og fik fyldt køleskabet.
8. September 2017: Arzal, Bretagne. Stod tidligt op og afsejlede Piriac-sur-Mer lidt i 7. Der var 14 sømil til slusen i Arzal, og med en frisk vind agten for tværs, lykkedes det at være fremme til slusen åbnede kl.9. Vi så ikke mange både undervejs; men fremme ved slusen var det rent kaos. Slusen havde været lukker de foregående 3 dage, så både kl 8 og kl 9 var den proppet med både, der havde ventet.Vi opgav at komme ind, og lagde os ved en flydebro, og ventede til næste åbning kl 11.
Vi kom ind, og mødte vor gode ven fra sidste år Dominique, som arbejder på slusen. Han så os straks, og guidede os fint ind i slusen, som hurtigt fyldtes.
12. September 2017: Redon. Så er vinterklargøringen startet. En fantastisk sommertur med gode og dygtige gaster er ved at finde sin afslutning. Anne er netop afmønstret og sat på toget til Nantes. Efter et par dage i La Roche Bernard, hvor gummibåd og storsejl blev pakket ned, sejlede vi til Redon, som er nærmeste togforbindelse. Flybilleten hjem er købt, så 27 september bliver det hverdag igen.
20. August 2017: Leixões, Porto. Det er søndag, og der er gaste-udskiftning. I går påmønstrede Christian, som var med for 2 år siden fra Lissabon til Faro. I eftermiddag påmønstrer Anne, som er med på den sidste del af sommerturen – helt til vinterpladsen i Foleux. Maria er netop afmønstret, efter at have været med i 3 uger.
Efter
2 nætter i Figueira da Foz, sejlede vi til Aveiro og kastede anker; men
blev kun en nat, for at få en ekstra dag i Porto. I
Porto prøvede vi havnen tættere på centrum, Douro Marina. Den er mere
en dobbelt så dyr som Leixões, så det blev kun til en nat, inden
vi anduvede Leixões, som også er tættere på lufthavnen. I morgen
går vinden til en afveksling i syd, så det vil vi udnytte og sejle de
33 sømil til Viana do Castelo.
24. August 2017: Muros, Spanien. Mandag blev det genakker vejr til Viana do Castelo, hvor vi tog 2 overnatninger. Vi lagde os i floden uden på en amerikansk båd. Tirsdag blev brugt på indkøb, og en løbetur kl.20 da temperaturen kom lidt ned. Anne og jeg tog turen op til Monte de Santa Luzia på 22 min., hvorfra vi havde en fantastisk udsigt over byen. Vi nåede lige ned ad de mange trapper inden mørket faldt på.
Onsdag sejlede vi til Baiona, og krydsede dermed den spanske grænse. Vi kastede anker udenfor havnen, og tog tidligt afsted torsdag morgen til Muros. Christian og Anne er nu ved at vende sig søen. I dag var vi på kryds i op til 12 m/s, så Sofie Amalie lå lidt ”skråt. Den store tur på tværs af Biscayen til Frankrig er planlagt til søndag, så det er fint med nogle sejladser inden.
26. August 2017: Camariñas, Spanien. Fredag sejlede vi 35 sømil til Camariñas, og havde en usædvanlig fin vind med genakker det meste af vejen. Normalt er vinden i nord, men nu har vi haft 2 sejladser med sønden vind. I dag lørdag, ordner vi en masse praktiske ting, som at stuve gummibåden væk og få handlet det sidste, inden turen over Biscayen i morgen. Der er 388 sømil herfra til Pornic, Frankrig; så det tager nok 3-4 døgn i stille vejr.
30. August 2017: Pornic, Frankrig. Krydsede Biscayen på 3 døgn og 6 timer - alt vel. Loggede 463 sømil.
1. September 2017: Port-Joinville, Île d'Yeu. 30 sømil i sol og medvind.
7. September 2017: Île d'Houat, Bretagne. Fra Île d'deu sejlede vi 60 sømil til Port Haliguen, Quiberon. Her afmønstrede Christian 5.9, for at tage toget til Lorient. Efter en enkelt overnatning i en havn, hvor der var 20 min. til byen, fortsatte Anne og jeg til île d'Houat.
Det er en af mine favorit øer i det sydlige Bretagne. Det blev til årets sidste havbade.
Efter 2 nætter for anker, fortsatte vi til Piriac-sur-Mer og fik fyldt køleskabet.
8. September 2017: Arzal, Bretagne. Stod tidligt op og afsejlede Piriac-sur-Mer lidt i 7. Der var 14 sømil til slusen i Arzal, og med en frisk vind agten for tværs, lykkedes det at være fremme til slusen åbnede kl.9. Vi så ikke mange både undervejs; men fremme ved slusen var det rent kaos. Slusen havde været lukker de foregående 3 dage, så både kl 8 og kl 9 var den proppet med både, der havde ventet.Vi opgav at komme ind, og lagde os ved en flydebro, og ventede til næste åbning kl 11.
Vi kom ind, og mødte vor gode ven fra sidste år Dominique, som arbejder på slusen. Han så os straks, og guidede os fint ind i slusen, som hurtigt fyldtes.
12. September 2017: Redon. Så er vinterklargøringen startet. En fantastisk sommertur med gode og dygtige gaster er ved at finde sin afslutning. Anne er netop afmønstret og sat på toget til Nantes. Efter et par dage i La Roche Bernard, hvor gummibåd og storsejl blev pakket ned, sejlede vi til Redon, som er nærmeste togforbindelse. Flybilleten hjem er købt, så 27 september bliver det hverdag igen.