Sommertogt 2015 - Algarve

Tirsdag 15.9 Lissabon, Seixal. Det er påmønstrings-dag. I dag påmønstrer 2 nye gaster – Dan, som var med fra starten af turen, tager 14 dage mere, og Cristian vil gerne med til turen slutter i Algarve.

Vi fik 3 overnatninger på ankerpladsen i Cascais. Fredag eftermiddag tog vi toget til Lissabon, og besøgte Alfama kvarteret. Det blev en uforglemmelig aften. Vi fandt en meget lille intim restaurant med Fado show. Middagen blev en overraskelse; vi troede vi havde bestilt entrecote, men fik efter lang tids venten serverede grillstegte gode ben. Det viste sig ikke at være en fejl, da entrecote på portugisisk netop er svineribs. Det smagte fortræffeligt. Aftenen udviklede sig til ren Kareokee, da hele personalet og nogle af gæsterne skiftedes til at synge – fantastisk stemning.

Vejrmeldingen lover kuling fra syd  tirsdag og onsdag, så det var tid at forlade ankerpladsen. Søndag sejlede vi til Seixal for at kaste anker i en mere beskyttet flod. På vejen fik vi lidt strøm i en af de små havne midt i Lissabon – Belém.

Vi endte dog  med at gå i havn i den meget hyggelig lille by Seixal. Der er plads til 3 både ved broen, og nu ligger vi 3 danske både. Sif fra Sønderborg lå der da vi kom, og Karma ankom i går. Nogle australier vi mødte kaldte det en dansk invasion.

Fredag 18.9 Setúbal. Onsdag tog vi den store Lissabon tur.

Vi fik kørt i sporvogn line 28, tværs gennem Lissabon, og endte om aftenen i Alfama kvarteret med middag og Fado musik. Vi kom fra Lissabon tidlig om morgenen i går torsdag. Vi afsejlede 1 time efter højvande, og det gik fint i medstrømmen indtil indsejlingen. Strømmen var nu ret kraftig, med modsat rettet vinden. Det gav 3 m høje krappe bølger. Vi havde sat kurs mod Setúbal, men valgte at gå tilbage til Cascais.

Det var en god beslutning. Vi kom ud af strømmen, og kastede anker på vores gamle plads, ved siden af en nordmand, der også lå der sidst vi afsejlede. Da vi nu er 4 ombord, skulle der handles heftigt ind i Jumbo. Kl. 16 var indkøbene overstået, og de 2 nye gaster havde set Cascais.. Vi afsejlede mod Sesimbra, som ligger 10 sømil før Setúbal. Det gik stærkt for en god agten for tværs. Vi anduvede i fin tid før det blev mørkt, og kastede anker uden for havnen. En rigtig ferie- og bade by med en fin strand.

I dag afsejlede vi først til middag,, og gav os tid til at snorkle ud for klipperne efter Sesimbra. Der var forbud mod at ankre,  så Michael, Christian og Dan tog gummibåden, mens jeg fiskede ude på dybere vand. Det blev en stor oplevelse med klart vand, mange fisk og nogle huler de kunne svømme ind i. Dan var helt betaget – det var hele investeringen i den nye våddragt værd.

Mandag 21.9 Sines. I dag skal vi sejle 76 sømil mod Lagos, og når dermed Algarve kysten. Der er bare et problem – der er ingen vind. Der kommer vind til frokost – men jo senere vi kommer afsted, jo senere kommer vi frem, og det vil være meget mørkt og svært at se de mange fiskegarn. Lørdag afsejlede vi Setúbal, og nåede at snorkle et par timer om formiddagen inden vi satte kursen mod Sines. Det gik strygende for Code 1 sejlet. Vi nåede frem inden det blev mørkt, og kastede anker foran havnen. Søndag gik vi i havn, fik set på byen, som har en fin strand og ikke for mange turister.

Onsdag 23.9 Lagos. Hård landing på Algarve  Vi nåede ikke Lagos i mandags; men havde en kanon dag. Der var ikke megen vind, men vi fik sejlet nogle timer for genakkeren. Pludselig var der bid – vores første Skipjack tun. Stor glæde, da den landede på dækket. Kort efter fik vi besøg af 10 delfiner, som opførte et fantastisk show med høje spring. Vi rundede det sydvestligste punkt af Portugal -  Cabo de Saao Vicente, og søgte en ankerplads inden det blev mørkt. Netop da blæste det meget op 10 – 12 m/s.  Vi fik friske tunbøffer og glædede os over en fantastisk dag. Det blev dog en urolig nat, og tirsdag morgen viste det sig at den møtrik der holder ankerrullen var forsvunden. Rullen blev sikret med en ny møtrik, og vi satte kurs mod Lagos. Vi fulgte kysten og nåede at snorkle lidt ved nogle klipper.

Sidst på eftermiddagen anduvede vi Lagos, og gik ind i marinaen. Vi var trætte og glædede os til en rolig nat og et bad. Men nej – kort tid efter var vi ude af marinaen igen.Vi fik anvist en lille plads, men skulle betale for en plads til en båd på 14,99m*4,30 m., skønt vi kun måler 12m*3,40m. Vi var 1cm for lang, og de var ikke til at rokke. Vi havde hidtil betalt 20-30 Euro for en plads, men de forlangte 61,50 for en nat. Nu skulle vi ud at finde en ankerplads, og lagde os uden for molen. Vi tog gummibåden til Lagos by, og fik handlet ind.

Det var igen en urolig ankerplads i den megen vind, så jeg besluttede at sejle videre 2,5 sømil til udmundingen af en flod med en lille by: Alvor. Jeg vidste det kunne blive en udfordring, for der er ikke meget vand. Det var det rigtige tidspunk – 1 time før højvande. Vi var 3 både som forsøgte at nå byen Alvor. Den første gik langsomt ind, vi fulgte efter; men gik hurtigt på grund. Den næste båd gik flere gange på grund lige foran os, så vi prøvede en alternativ rute, indtil vi også tog grunden. Det var ved at blive mørkt, så vi opgav – sejlede tilbage til molerne i indsejlingen og kastede ankeret. Vinden lagde sig – og vi fik en rolig nat.

Til morgen var vi glade for ikke at ligge i havn. Vi er sejlet hen til de mest fantastiske kalkstens-formationer med mange grotter og fine snorkle muligheder.Vi har kastet anker lige midt i paradis.Det er den store turist attraktion fra Lagos – 

der kommer mange både med turister, som betaler 15 euro for 2 timer.

Vi ligger her hele eftermiddagen, og vil returnere til Alvor i aften.
Torsdag 24.9 Alvor. Fin snorkling i går. Store stimer af fisk og en enkelt blæksprutte.I dag lykkedes det at finde et spor til Alvor 30 min. før højvande.

Vi ligger nu for anker lige foran byen, og har været inde at se den hyggelige lille by.
Lørdag 26.9 Portimão. Efter en forrygende aften på den irske pub, tog vi tilbage til Lagos, så på huler og snorklede.Hen på eftermiddagen satte vi genakkeren, og sejlede de 7 sømil til Portimão.

Vi kastede anker i aftes, for at gå i havn til morgen. Nu er båden rengjort og det samme er vi selv - så kan vi klare en uge igen :-).
Torsdag 1.10 Portimão.  I dag sejler vi videre, efter næsten en uge i Portimão. Dan afmønstrede i går, og  tog en bus til Lissabon. Det tager ca. 3 timer og koster 20 euro. Desværre havde han glemt sit pas på båden; men vi fik det klaret ved at sejle til byen i gummibåden, og få passet med næste bus til Lissabon. Michael og Christian har været en dag på stranden. Vi har haft sol hele ugen, så det er ren badeferie.

Sommerturen lakker mod enden, så jeg besøgte værftet her i Portimão, og har fået et tilbud på at få båden på land. Det vil også være muligt i Faro, så der har vi også planer om at se os om.

I aften lægger vi til i Albufeira. Vi har set en plakat om tyrefægtning  i morgen, så den oplevelse vil vi ikke gå glip af.

Lørdag 3.10 Vilamoura. Vi tog kun en overnatning i Albufeira, da tyrefægtningen foregik i den anden ende af byen,  8 km. væk fra havnen. Albufeira var lidt speciel. Indsejlingen var sprængt ind i klippen, og  husene langs havnen malet meget farverigt. Byen er meget cuperet og dækker et stort område.

De 8 sømil til Vilamoura foregik i adstadigt tempo for genakker. Ved receptionen fik jeg et tilbud på overvintring i havn og på land. På vej til den anviste plads, fik vi øje på VeraX, som vi havde mødt i Portimão. Det en en tidligere kollega fra Regnecentralen, Erik, som har valgt at fremleje sit hus, pakket alt ned og tager et par år i middelhavet. Han har sejlet solo fra Lissabon, da fruen blev kaldt hjem for at arbejde.

Erik sender en sms medens vi forbereder aftensmaden, og foreslår at vi spiser sammen. Vi pakker salaten ned, og får en hyggelig aften med god mad på den irske pub ”Bryggeriet”.

Søndag 4.10 Faro.  Vi ligger for enden af startbanen ved Faro lufthavn. Blev vækket i morges kl. 6 af det første fly. De 17 sømil fra Vilamoura foregik i frisk vind for Code one. Vi afsejlede først kl 16, for at det skulle passe med højvande og strøm i Faro. Det var en god beslutning, for indsejlingen var præget af meget stærk strøm – 5 knob. På vej ind gennen marsken spejdede vi efter storke. Vi så flere i dette storke land, og een lettede og fløj tæt forbi.

Onsdag 7.10 Faro. Afmønstring. Michael er netop på vej mod lufthavnen, og Christian tog toget mod Lissabon i går. Roen har sænket sig over Sofie Amalie, efter en sommer med fantastiske gaster. Michael har været med i 3 måneder – han er en god dreng. Altid hjælpsom og positiv, og dejligt at følge hans begejstring over alle de oplevelser vi har haft.

Jeg har fået lavet en aftale med værftet her i Faro; Sofie Amalie kommer på land 23. oktober. Dermed slutter sommerturen for i år; men inden da kan jeg glæde mig til familien ankommer på fredag. Hvis vejret tillader det, kan vi lige nå hele Algarve kysten, frem og tilbage i efterårsferien.
Tirsdag 20.10 Vilamoura. Afslutning. Det blev til 10 fine dage med børnebørnene. De fik set Faro, Albufeira og Vilamoura. Vejret drillede lidt, og de nåede desværre at blive søsyge paa den første sejltur, så det var ikke den bedste start. Vi fik dog et par fine dage ved stranden, inden de søndag eftermiddag tog flyet fra Faro.

Nu venter Solvejg og jeg på bedre vejr - det har blæst og regnet hele dagen; efteråret er kommet til Algarve. I morgen går turen tilbage til Faro, og fredag skal vi på land.
Fredag 23.10 Faro. Sommerturen 2015 er slut, og Sofie Amalie står sikkert på land i Faro. Til marts skal hun i vandet igen for at udforske Madeira og Azorerne.

Sommertogt 2015 – Mod Porto.

Søndag 23.8 Vi ligger ved en bøje ud for havnen  Freixo. Vi har stormende kuling og regn fra sydvest – så vi skal ingen steder i dag. Vi blev 3 nætter i Camariñas, og fik en pose sardiner af en lokal fisker. En rigtig hyggelig lille havn. Derfra havde vi den fineste genakker sejlads 40 sømil til  Muros. Dermed rundede vi Cabo Finisterre og forlod Biscayen. Vi har nu kun 35 sømil direkte til den Portugisiske grænse, men vi vil vælge at sejle ind i nogle spanske bugter undervejs.Den næste uge går vinden i syd, så der bliver rig lejlighed til at se os omkring. I morgen er der festival i Noia, så der tager vi over i gummibåden. Vi skal også med bussen til Santiago de Compostela – den er ikke langt borte. Den har været centrum for pilgrimsrejser siden begyndelsen af det 9. århundrede. Katedralen og den gamle by er nok et besøg værd.

Lørdag 29.8 Vi ligger i havn i Santa Uxia de Ribeira og er ved at blive utålmodige. Det har været køligt, og vinden har været i syd den sidste uge. Det har blæst en del; men nu er vinden løjet af og afløst af tåge.Det bliver nok middag inden vi kommer af sted.

I mandags sejlede vi 1,5 sømil og kastede anker ud for Noia. Længere kunne vi ikke komme – der var ingen vand, så vi listede os frem ved højvande. Vi tog gummibåden det sidste stykke, gik en tur i byen,  handlede ind, og fandt ud af busruten til Santiago.

Da vi vendte tilbage til bøjen ud for Freixo ændrede vi imidlertid planer. Det var ikke det sjoveste sted at tilbringe en uge.Vi besluttede at sejle de 30 sømil til Ribeira, og tog afsted næste morgen. Vi fik en fin sejlads tirsdag med 2 reb i storen, og kunne næste holde Carbo Corrupedo oppe, inden vi måtte krydse det sidste stykke. Ribeira er en stor fiskeriby, hvor der dagligt holdes fiskeauktioner, når bådene kommer ind.

Onsdag tog vi en direkte bus til Santiago de Compostela.

Vi mødte en masse pilgrimme på vandring mod katedralen, fik set museet; og overværede pilgrimsmessen kl. 12.

Dernæst tog vi en guidet tur op på taget af katedralen. Den var nok ikke blevet godkendt i DK; det regnede da vi bevægede os ud på tagstenene.

Det var en anderledes og spændende tur, at se det hele fra oven.

Onsdag 2.9 Vi har nået en milepæl, vi har sat det portugisiske gæsteflag og er kommet til Porto. Vi afsejlede Ribeira lørdag middag for at nå den sidste spanske havn Baiona under aften. Baiona er en rigtig turist by, med smalle gader og mange restauranter. Vi fandt en god ankerplads uden for marinaen og blev der 3 nætter. Vi snakkede med en anden dansk båd s/y Karma, og blev inviteret på spagetti med kødsovs.. De ville forsætte søndag – på trods af der ingen vind var. Vi ville vente på vinden til mandag – men den var i syd, så det blev tirsdag inden vi afsejlede, og fik den herligste genakker-sejlads.

Planen var at sejle til den første portugisiske havn Viana do Castelo; men der var vi allerede 12:30 så vi besluttede at fortsætte mod Porto. Det gik dog ikke helt uden problemer. Der var store bølger, og da det blæste lidt op skar genakkeren op, på vej ned ad en bølge. Vi var på plat læns, og havde sænket storen, men på grund af kursændringen ned ad bølgen kom der så meget vind i genakkeren af båden ikke kunne styres. Pludselig lå genakkeren i vandet.
Øv. Der har været rigtig meget træk i, for det meget kraftige rustfri beslag med svirvelen var bøjet. Hvad kan vi så lære af det? Når det blæser op, skal der altid være en ekstra mand på skødet, så der hurtigt kan slækkes ud! Vi fortsatte for storsejl, og anduvede Leixões kl. 20. Det vil sige kl. 19 portugisisk tid, da uret lige skulle en time tilbage. Leixões ligger i den norlige ende af Porto, og i morgen tager vi metroen ind til portvins mekka ved Rio Douro.

Søndag 6.9 Solen skinner, og vi ligger i Figueira da Foz. Det har været nogle fine dage i Porto.

Vi fik smagt på portvinen, og spist på nogle gode restauranter.

Vi afsejlede lørdag morgen, og efter nogle timer for motor, kunne vi sætte genakkeren og havde en rigtig fin dag på vandet de 66 sømil hertil. Herfra går turen til Peniche, som jeg glæder mig til at gense. Her camperede jeg for 45 år siden, og spiste grillede sardiner. Derfra er der 50 sømil til Lissabon, hvor Dan igen påmønstrer d. 15.9

Tirsdag 8.9 Kanon dag – en af sommerturens højdepunkter. Vi er endnu ikke nået til Peniche, men valgte mandag at dreje af kort før Peniche mod Ilha da Berlenga. Sidst jeg var i Peniche, tog jeg turbåden til Berlenga – en relativ øde og uspoleret ø, trods de mange turister. 

Det gamle fort blev bygget af munke i 1502 - de var trætte af at blive røvet af pirater. Fantastisk sted.

 Der var ret dybt på ankerpladsen: 15-18 meter, så vi valgte at ”låne”  en bøje. 

Straks vi fik øjne i morges, sejlede vi til Cova do Sono.Vi kastede anker midt mellen en klippe og et rev. Man kan kun komme i land, hvis man er bjergbestiger – den ene spændende grotte efter den anden, som let besøges med snorkel-udstyret på.

Allanterhavet er dog lidt køligt her i september, så våddragten blev også indviet. Det  tyrkisgrønne vand er fuldstændigt klart og de mange fisk kommer helt tæt på en. Det var fantastisk at ligge der mellem de høje klipper og beundre naturens underværker.
Fredag 11.9 Lissabon er  nået. Efter en enkelt overnatning i Peniche i en noget urolig havn valgte vi at gå ud i 3m høje bølger og en nordvestenvind på 4-6 m/s. Det blev igen en fin dag med genakkeren, selv om det var svært i bølgerne. Da vinden faldt til 4 m/s valgte vi motoren og tog genakkeren ned, men efter en halv time og en middagslur prøvede vi igen. Vinden var nu knap 5 m/s; men genakkeren blafrede meget i bølgerne. Noget måtte gøres. Vinden var nærmest plat, så den kom højt op at flyve og vi satte et barberhal i læ side. Så gik det – dejligt at få lidt ro på. Vi prøvede at indhente en tysk båd, som havde ligget uden på os i Peniche – de havde en halv times forspring og var en meter større end os. Men i medvind er det svært at sejle hurtige end vinden blæser – så det blev ikke til meget mere end 5-6 knob. Vi tog dem først ved Lissabon, da vi havde valgt den korteste vej – og de vat sejlet 2 sømil længere til havs. Kort før Lissabon blæste det op til 10 m/s  - og så gik det stærkt. Vi havde set det komme, og havde skiftet letvejrs-skøderne ud. Det var lidt vildt mellem de mange uafmærkede fiskebøjer, så vi tog den ned 2,5 sømil før havn.
Vi ligger nu for anker i Cascais, en mondæn forstad til Lissabon. Den anden danske båd s/y Karma, som vi har fulgtes med på det sidste, ligger her også. Solen skinner, det bliver varmt, der begynder at komme folk på stranden  – det tegner til en skøn dag.Vi  skal have luft i gummibåden igen og ind at se på byen.

Sommertogt 2015 – Bilbao.

Onsdag 22.7 Der var 85 sømil og 15 timers sejlads til Hendaye. Vinden var ikke helt som lovet, så der blev også tid til at bade på 70 m dybde i 5 knobs fart.

De sidste  6 timer var der fin vind, og en rigtig god sejlads. Vi kastede anker for enden af landingsbanen i San Sebastian lufthavn kl. 22 – og det var tæt på. Når flyene landede, så det ud som om de tog masten – næsten som i Saint Marten i Caribien, som er et meget kendt udflugtsmål. Det blev til en dag ved standen – sammen med flere tusinde franske og spanske badegæster. Vi var også i Hondarribia, som ligger på den spanske side, og en tur rundt på Carlos V.’s borg i Fuenterrabía.

En spændende gammel bydel indhegnet bag en kæmpe ringmur. På tilbageturen skete det igen – nu må jeg lære det. Vi løb tør for benzin. Modstrømmen var stærk, og det var umuligt at nå tilbage til båden. Vi roede tilbage til byen og havde nu 2 timer inden strømmen vendte, til at besøge en hyggelig tapas restaurant medens regnen silede ned.

I morgen går turen til San Sebastian, og dermed sænkes det franske gæsteflag. Det har været en dejlig rejse gennem det vestlige Frankrig; som mange sejlere går glip af, ved at tage turen tværs over ude i Biscayen. Det gode vejr og de beherskede bølger har været en stor positiv overraskelse.
Mandag 27.7 Det blev til 3 overnatninger i San Sebastian, hveraf en i den lille havn, med en gæsteponton med plads til 2-3 både. En meget spændende by, som bestemt er et besøg værd. Vi tog turen op på en meget stor gammel fæstning befæstet med kanoner, og en kæmpe Jesus figur på toppen. Der var jazzfestival, og byen summede af liv – særlig den gamle bydel med de smalle gader og de mange tapas barer. Det var lidt svært at finde ankerplads i bugten, som er ret åben for nordvestlige vinde. Der var mange private bøjer, som yachtklubben tog sig godt betalt for.

På vej mod Bilbao, tog vi en enket overatning i Zumaia.Her gik vi ad pilgrimsvejen mod Santiago de Compostela ud til den verdenskendte geologiske skat – geoparken Flysch. Nogle fantastiske klippeformationer, hvor jordens historie kan aflæses 4600 milioner år tilbage.

Lige nu er vi på kryds de 40 sømil mod Bilbao. Det blæser 5 -10 m/s, men bølgerne er store på grund af  mere vind længere ude.  Det er længe siden vi har haft vinden imod; vi har næsten vænnet os til den behagelige genakker-sejlads. Vi følger den spændende og smukke kyststrækning, med mange klippeformationer.

Tirsdag 28.7 Solen skinner og dannebrog vajer fra hækken. Det er en skøn morgen i Bilbao. Det dufter af stegt bacon, og snart er morgenmaden klar.

Det blev en lang tur i går. De 40 sømil blev til 60 sømil inden vi var fremme kl. 23, efter 12 timers sejlads på kryds. Det var den sidste sejlads for Jonas og Nicolai, så de fik deres lyst styret i en god vind og lidt krappe bølger tæt ved kysten. Vi fandt en super ankerplads lige uden for en af de to marinaer, og kan nyde et par dage inden flyet afgår på torsdag.
Torsdag 30.7 Det blev en forrygende afsked med Jonas og Nicolai. Onsdag tog vi metroen de 15 km til Bilbao, og brugte 3 timer på Guggenheim, et stort museum for moderne kunst.
Om aftenen startede en Fiesta i den nærliggende forstad Algorta, og det blev sent inden vi returnerede til båden. Der var hård rock på scenen – og Jonas mistede næsten stemmen. De blev sejlet i land kl. 10, og er nu på vej hjem over Brüssel. Jonas har været med lige fra starten i Kappeln, og Nicolai steg på i Pornichet for en måned siden. De har været de ideelle gaster, og en ren fornøjelse at have med.

 Lørdag 8.8 Der er ro på igen, Michael og jeg hygger efter aftensmaden. I morges tog vi afsked med Martin og Stine, som har været med en uge. De påmønstrede i Bilbao i søndags, hvor vi skulle have sejlet videre – men KLM ville det anderledes og satte dem af uden bagage.Det lykkedes dog at få tag i den søndag eftermiddag, så vi kunne vise dem det det festlige Algorta søndag aften.

Mandag 3.8 Endelig kunne vi sejle videre mod Santander, men vinden flovede så vi gik ind i Santoña og kastede ankeret – en rigtig hyggelig fiskerby,

med en tyrefægter arena.

Tirsdag gik turen videre til Santander – en lidt større by. Vi har i mange dage kastet lange blikke ud over Biscayen for at få et glimt af delfiner. Pludselig hævede Michael stemmen – han havde spottet en rygfinne. Kort efter morede 8 delfiner sig foran vor stævn og alle mand kom på dæk.

Vi kastede anker ud for stranden, og tog bussen ind til centrum. Vi blev der to nætter, og afsejlede torsdag kl 6:00 på den lange tur – 108 sømil mod Cudillero. Martin og Stine savnede lidt action i det stille vejr, så vi blev enige om at planlægge turen som en natsejlads, med ankomst den følgende morgen. Der var dog ikke megen vind, men vi kunne lige logge 3 knob for genakker. Det var der ikke meget action over, men timerne gik, så vi kunne anduve Cudillero når det blev lyst. Sandelig om det ikke skete igen – Michael spottede delfiner. De blev hos os i 20 minutter, og det var en stor oplevelse.

Genakkeren tog vi ned  for natten, og vi skiftedes til at tage 3 timers vagter, og pludselig var der action. Vinden gik i vest,  og det blæste op til 10-12 m/s. Bølger var det største problem her tæt under land. De blev større og krappe. Vi måtte til sidst krydse, og valgte at tage et reb i storen. Det blev en lidt hård oplevelse for Martin og Stine – de fik ikke lukket et øje hele natten, og søsygen meldte sig også for Stine.
Klokken blev 9:30 fredag inden vi godt trætte anduvede Cudillro – en fantastisk idyllisk lille fiskerihavn. Vi var meget heldige, at få den eneste ledige plads ved broen og gik til køjs.

I morgen går vinden igen i nordøst, og Michael og jeg fortsætter mod Ribadeo. Det er en tur på 40 sømil, og vi håber på sol og genakker.

Mandag 10.8 Hvor heldig kan man være. Det blev den skønneste solskinsdag og vinden agten for tværs. Vi loggede op til 9 knob for genakker og havde en kanon dag.

Kort efter vi anduvede Ribadeo, og havde kastet anker ved badestranden, kom en gummibåd med 3 unge mennesker og sagde hej. Vi var den første danske båd, de havde set i lang tid. De sejler i en 30 fods Ballad, Sveske fra Kbh., og havde haft en noget hårdere tur end os. De var sejlet 14 dage før os fra Danmark, men var blæst meget inde undervejs. De har slukket køleskabet, og får kun kød en gang om ugen – det en anden måde at sejle på.
Tirsdag 11.8 Sikken en velkomst - netop anduvet Viveiro og kastet anker.

Den sødeste delfin gnupper sig op ad ankerkæden.
Lørdag 15.8 Vi var forberedt på at komme på arbejde. Vejrudsigten for den kommende uge siger meget eller lidt vind. Fredag meldte de lidt vind fra vest – ikke den bedste retning, men vi afsejlede Viveiro kl. 7:00. Det havde regnet hele torsdagen – så det var dejligt at komme til havs. Vi havde aftalt at følges med ”Sveske”, som ville afsejle tidligt. Vi kikkede langt efter dem, men det viste sig senere af de gik ud lige efter os. De har ikke noget ordentligt ankergrej, så de ville til La Coruña; mens vi ville nøjes med med de 30 sømil til Ria De Cedeira for at ankre. ( Ria betyder flodmunding på spansk)

Vi anduvede Cedeira kl 14:30 godt trætte. Vinden havde været omkring 10 m/s; men bølgerne var det værste.  Vind-bølgerne kom fra land, og blandede sig med atlanterhavsbølgerne ude fra. Vi havde kontakt over radioen med ”Sveske”, som valgte at gå ud på dybt vand – og der fik de tæsk. Vi valgte at gå tæt under land, og få lidt læ fra bjergene. Vi kom på kryds den sidste halvdel af turen, og ”Sveske” fik hurtigt stagvendt og kom tættere på land. Alligevel kom de først til Cedeira kl. 19:30 – 5 timer efter os. De opgav La Coruña, og riggede noget ankergrej til.

Til eftermiddag lover de svag vind fra nordøst og 3m bølger. – så vi håber på genakkeren igen. Der er 28 sømil til La Coruña.

Onsdag 19.8 Vi ligger i havn, og har fundet en rigtig perle af en lille fiskerby i Camariñas. Vi har været heldige med vejret og havde en fin genakker-sejlads til La Coruña. Her tilbragte vi 2 nætter for anker, og en i havn for at få tanket strøm og diesel. I går gik vi 50 sømil – igen for genakker. Vi nåede lige i havn inden det blæste op, og fik fra klubbens restaurant en pande med den lækreste Paella, som vi indtog på båden.

Vi har lige haft besøg af et par fra en dansk båd ”sy Oceana”, som også er meget begejstrede for denne lille bugt. De efterlader deres båd her for en stund, for at tage tilbage til DK for at arbejde.

Sommertogt 2015 – La Rochelle.

Onsdag 1.7. Undervejs til Ile d’Yeu. Vi nåede aldrig ind i Morbihan området, men foretrak de skønne øer udenfor i Biscayen. Hele formiddagen har vi sejlet i tåge, så det er godt at radaren fungerer igen.

Piriac var en sød lille noget turistet by. Vi mødte nogle englændere, som var så begejstret for området, at de havde flyttet deres båd dertil – og nu var der på 15. år. Vi forsatte til fiskerbyen Turballe, som netop fejrede sit 150. år. En stor byfest med et kæmpe fyrværkeri lørdag aften, samt musik fra 2 scener. Vi var ude at spise og mødte 2  hyggelige par. De undskyldte endda at de ikke kunne engelsk; der er godt nok sket et skred i den franske mentalitet. Det ene par boede i byen, hvor han er fisker. Vi spiste den lokale fisk – grillstegte sardiner. Det kneb lidt med at forklare, hvilke fisk vi havde i Danmark; men Turbot  (pighvar) kunne jeg da huske. Det andet par var fra Piriac, hvor vi netop var kommet fra. Vi blev der 2 nætter, inden vi afsejlede mandag mod Pornichet.

Tirsdag morgen kl.8 påmønstrede Nicolai. Han var fløjet til Paris dagen i forvejen, og havde taget toget til Nantes. Vi tog imod ham med morgenmad og Jonas’s perfekte blødkogte æg. Efter at have handlet ind på det lokale marked, sejlede vi 16 sømil mod Pornic. Vi blev igen passet op af tolderne, som ville se bådens papirer. De gav os så et stykke papir, vi kunne vise næste gang vi blev stoppet. Vi synes det er lidt overdrevet at blive stoppet 2 gange indenfor en uge. Aftensmaden var et rent festmåltid. På markedet havde vi købt en rigtig dyr fisk – Bar de ligne. En frisk atlanterhavs fisk fanget på line. Den kom i ovnen med persille, gulerødder og hvidvin. Forretten var frisk flute med pil selv rejer fra Madagaskar - dertil en Muscadet vin.

Torsdag 2.7. Vi ligger for anker ved Île d’Yeu ud for havnen Port-Joinville. Det har været en urolig nat med en voldsom torden og regn. Der er også en del bølger, så vi vugger godt. I dag skal vi ind til byen, som ser rigtig hyggelig ud. Vi nåede lige ind i går før aftensmaden, så vi kunne få jordbær m. fløde til dessert.

Lørdag 4.7.  Vi har flyttet ankerplads  ned til sydkysten, ud for byen La Coix – der er mere roligt. Vi har været på vandretur til havnen  La Meule, og videre til Le Vieux Château – en tur på ca 9 km. med frokost i La Meule.

Søndag 5.7.  Afsejling kl 14 mod Saint-Gilles-Croix-de Vie. Vi skal anduve ved højvande for at komme ind og undgå strømmen i floden, som kan blive op til 6 knob. Vi er der kl 18, hvor stømmen er 2 knob medstrøm i havnen, og får anvist en plads, Vi kan kun være der en nat, da de venter 100 både den følgende dag til en stor regatta. Vi skal afsejle den følgende dag inden middag, og når lige i supermarkedet, da vi mangler alt efter 4 dage for anker.

Mandag 6.7.  Vi afsejler kl 10:30 i medstrøm mod Les Sables d’Olonne. Der er ikke meget vind, så vi må have hjælp fra motoren. Ud for Les Sables møder vi hele kapsejlads-feltet, som kommer med lidt vind. Vi tager en rask beslutning, sætter genakkeren og fortsætter mod île de Ré – en tur på over 50 sømil. ETA ( estimeret ankomst tidspunkt) er efter midnat; men vi oplever et af turens højdepunkter og får den herligste genakker-sejlads hele vejen  til sydkysten af Ré, som vi anduver ved solnedgang kl. 22. Fantastisk sejlads i høj sol og god fart. Vi kaster anker, og spiser aftensmad – hakkebøf med løg.

Onsdag 8.7.  I dag har vi været rundt på øen. Vi tog bussen til La-Flotte-en-Ré, som har et meget stort marked. Derfra gik vi til Saint-Martin-de-Ré, som har en af de mest eftertragtede havne i vest Frankrig.

 Det er en magnet for turister, og bestemt et besøg værd. Vi besøgte den gamle – meget gamle kirke.

Vi så det gamle fængsel, hvorfra fanger blev blev udskibet til Fransk Guiana. Vi mødte for første gang danskere siden vi forlod Kappeln – to familier som cyklede rund på Île de Ré.

Torsdag 9.7.  Vi er landet i La Rochelle, bag slusen, ved alle cafeerne og den lifligste jazzmusik. Her bliver vi 3 nætter, og på lørdag påmønstrer Michael.
Fredag 10.7. Byen summer af liv, det er varmt; vi havde 35 grader i båden her til eftermiddag. Der er musik og folk på cafeer alle vegne - vi nyder det.

Mandag 13.7 Vi ligger nu for anker ud for Pauillac, efter den skønneste tur på Gironde floden med 4 knobs medstrøm for genakker 27 sømil fra Medoc. Michael er faldet godt til i teamet.

Torsdag 16.7 Efter 3 dage i Pauillac med besøg på 3 vinslotte, sætter vi genuaen og sejler de 27 sømil tilbage til ankerpladsen ud for Port Medoc. Det tager 4 timer i en god medstrøm, hvor vi når at runde de 10 knob. Vi har nu 8 timer til at sove og hvile, inden vi tager den store store tur ud i Biscayen.

Klokken 20 vil vi afsejle mod Arcachon, hvor vi vil finde en ankerplads. Det er en tur på ca. 74 sømil, hvor Michael og jeg tager den første vagt – til vi er ude af Gironde flodens munding. Der overtager Jonas og Nicolai vagten de næste 3 timer. Vejrudsigten siger svag vind, så vi har planlagt at anduve indsejlingen til Arcachon ved daggry. Der er en kanal vi skal følge ind. Der er lidt usikkerhed omkring nogle skydeområder, som strækker sig 10 sømil ud i atlanten; men vi satser på de ikke vil skyde i nat, så vi vil følge kysten. I går fik vi en melding om meget store bølger ud for Arcachon – så vi er meget spændte på, hvad der venter os.

Fredag 17.7 Fantastisk sted vi er landet. Det tog 13 timer at sejle de 75 sømil. Vinden blev hurtigt for svag, så motoren måtte tændes; men belønningen er den mest vidunderlige ankerplads.

Det myldre med liv omkring os – små speedbåde som kommer med hele familien for at bade. Familien under parasollen på billedet bød endda på kaffe og en hyggelig snak. Vi tog en bøje, og lige bag os dukkede den skønneste sandstrand op, da vandet senere forsvandt. Det var en problemfri sejlads – vagtskifterne fungerede fint - selv stjernerne smilede til os. Vi anduvede præcist ved daggry og højvande, og der var bøjer til at lede os gennem det snævre farvand. Her ville vi gerne blive i nogen tid; men verudsigten styrer os, og i morgen kl.7 er vi igen på farten i Biscayen. Der er 82 sømil og fin vind til Hendaye, som bliver vor næste destination. Den ligger lige på grænsen til Spanien – med kun 13 sømil til San Sebastian.

Sommertogt 2015 – Golfe du Morbihan

Lørdag 20.6. Vi har ligget ved bøje i nat ved øen Île de Groix udfor den mindste havn i Bretagne Port-Lay.Vi tog en tur i byen Le Bourg (Saint-Tudy) og handlede lidt ind. En meget charmerende lille by. Île de Groix har fået sit navn efter den danske vikingehøvding Asger (864), som ligger begravet på øen med skib, våben og slavepige. Asgers ø - Asgerey - Grouays - Groix.

Fredag havde vi en rigtig dejlig dag på havet. Høj sol og en stabil genakker de 20 sømil fra ø gruppen Îles de Glenan. Der kastede vi anker torsdag eftermiddag  ved den største ø Île de Penfret. Disse øer bliver sammenlignet med Caribien, da vandet er helt specielt – rent og turkis. Natten blev dog lidt urolig, da vinden gik i nord. Vi tog gummibåden ind, og gik en tur på øen, hvor nogle unge sejlere havde slået sig ned. Det lignede en sejlerskole, med 6-7 ens både og 3-4 personer om bord på hver. Det viste sig at være en af verdens største sejlerskoler med 13000-14000 elever om året.

I dag går turen videre til Morbihan – en tur på 24 sømil. Vi tænker at gå til Port Haliguen ved indsejlingen til Morbihan. Vi kan godt bruge lidt landstrøm og internet. Det er også et godt udgangspunkt for at komme ind i Morbihan på det rigtige tidspunkt, da tidevands-strømmen her kan blive 9 knob i indsejlingen.

Kl. er 16 og vi er netop landet på Belle Île, Port an-Dro. Efter 3 timer for motor og ingen vind satte vi genakkeren, og ændrede kurs mod Belle Île. Det blev igen en skøn sejlads for 3-4 m/s vind og op til 7 knob.

Mandag 22.6. Vi er nu tilbage på fastlandet i La Trinité-sur-mer. Vi har fået tanket op med landstrøm, og fyldt køleskabet. Det var en herlig week-end på Bell Île. Søndag var vi lige en time i den største by Le Palais, med den store uindtagelige borg, som englænderne alligevel tog i 1761.

 Den indgik 2 år senere i en byttehandel med Novia Scotia. Om eftermiddagen havde vi en fin agten for tværs, og sejlede de 20 sømil til La Trinité.

Vi kom til at ligge ved siden af en australier, der havde en radar magen til min. Da jeg ikke har fået liv i min i år, fik jeg ham til at forbinde hans ledninger til min – og den virkede perfekt. Så lånte jeg en 20m ledning i en marine butik, der servicerer Garmin, og konstaterede at ledningen i masten var synderen. Efter nogle timers kamp, lykkedes det dog ikke at få ledningen ud af masten; så det må nok vente til masten kommer af.

Vi købte en frisk Dorade på havnens fiskeri-auktion, og afsejlede.

Onsdag 24.6. Efter 2 overnatninger i LaTrinité, er vi nu tilbage på sydhavsøerne. Tirsdag sejleve vi 12 sømil tilbage i retning af Belle Île til en af de smukkeste ankerpladser i Bretagne: Île Houat. Det blev dog lidt uroligt da vinden vendte, så onsdag morgen flyttede vi om på vestsiden.

Det er onsdag eftermiddag. Alt ånder fred og idyl. Jeg læser en bog, og Jonas har lige været i vandet for at snorkle. Solen skinner – en herlig dag. En motorbåd nærmer sig, og lægger sig tæt på os. Der er 4 mand ombord, og de spejder intenst i vandet omkring båden. Jeg har kikkerten ved siden af mig, og begynder at ane uråd. De har blå t-shirts på, og på ryggen står det: Douane.  Efter 5 min. sejler de lige imod os. Helt tæt på tænder de for udrykningshornet – så vi ikke skal være i tvivl om noget. De præsenterer sig, og beder om at måtte se skibets papirer. Jeg mindes for 2 år siden i Granville, sammen med Solvejg og Martin, hvordan vi blev krydsforhørt fordi vi manglede et flagdokument, og kun med nød og næppe fik lov at sejle videre. Vi skulle kunne bevise at båden var registreret, og havde ret til at sejle under dansk flag.

Jeg vidste hvad de ville have. Af samme grund var jeg i januar måned blevet registreret i Danish Yacht Register. Det var det eneste papir jeg gav dem – flagdokumentet med bådens kaldesignal. Jeg spurgte hvorfor de kom; de undersøgte ikke andre både – de var gået direkte efter os på grund af det danske flag. De svarede at det var ren rutine, og at en dansk båd jo for 1,5 år siden ved Brest blev opbragt med 1,5 tons kanabis. Efter en masse spørgsmål og en kontrolopringning var de tilfredse – ønskede os god tur og sejlede igen.

fredag 26.6. Netop anduvet Piriac-sur-Mer. Meget specielt.

Vi afsejlede Île Hoêdic kl 10, for at være fremme ved højvande. Vi sejlede over land 0,5m højt ved 4m højvande for at komme i havn. I havnen viser de den øjeblikkelige vandstand over en betonmur, som holder vandstanden i havnen på 2,4m. Vi kom ind ved 3,2m over muren. En lille hyggelig by fra det 17. århundrede.

Torsdag sejlede vi 8 sømil til Île Hoêdic, og lagde os for anker uden for Port de l’Argol. Rigtig god ankerplads, 

Der var adgang til en lille by, så vi fik handlet, og kunne klare en dag mere. Det er meget heldigt at vi kan tilbringe så meget tid for anker på øerne – der er havblik over Biscayen. I dag afsejlede vi for motor, det første stykke, men kunne så lige holde genakkeren oppe den sidste time. På mandag ankommer en ny gast Nicolai til Nantes, og påmønstrer tirsdag i Pornichet. Inden da kan vi lige nå en anden lille havn La Turballe. Der er så mange muligheder i dette område, og rigtig mange sejlere overalt - også i lidt vilde både (masten er 42m):