Sommertogt 2016, 2. etape mod Azorerne

Tirsdag d.3.5 Afsejling Las Palmas. Hermed indledes 2. etape af sommertogtet mod Azorerne. Atlanterhavet er ikke at spøge med, hvis vinden ikke er rigtig. Selv om vi havde udset os et gunstigt vindue, var det ikke helt godt, og det skulle blive en noget hårdere tur end vi forventede.

Vi kom først afsted kl 16:30, da vi lige havde glemt at havnekontoret holdt siesta til kl. 16. Kursen blev sat mod Funchal, Madeira – en tur på 284 sømil. Ved en gunstig vind kunne det gøres på 2 døgn; men sådan skulle det ikke gå.

Onsdag d.4.5 Ilhas Selvagens. Vinden var lidt mere imod end vi kunne ønske, så vi kunne ikke holde en direkte kurs. Kl.13 var vi lige syd for 2 fredede klippeøer.

Med en speciel tilladelse fra Madeira, der skal søges 48 timer før, må man gå i land. Vores havnelods advarede om at besejle område om natten, da det er dårligt opmålt. Vi passerede øerne om eftermiddagen uden lyst til at opsøge en ankerplads ved den ene af øerne – det blæste for meget og der var 2m høje bølger. Vi havde nu tilbagelagt 120 sømil, og manglede stadig 164 sømil. Vi fik rebet inden det blev mørkt, men det blev en våd nat.

Torsdag d.5.5 En våd omgang. Da det blev lyst besluttede vi at mindske yderligere sejl. Vi havde brug for et forsejl til at gå gennem bølgerne, og fokken egner sig ikke til at blive rebet. Så var der stormfokken tilbage, men den lå i stuve-rummet ude i stævnen. Med livline og regntøj kravlede jeg ud i stævnen, stormfokken ligger nederst, så op af lugen med genakker og Code One. Det var med at holde fast i det hele, da stævnen hoppede en del i 2m høje bølger. Endelig lykkedes det at få stormfokken ud af posen. Freja styrede og det gik egentlig fint indtil jeg sad med hele sejlet i favnen. En kæmpe bølge kom på tværs, og skyllede sejlet overbord. Jeg holdt fast med arme og ben. Bølgen var ved at tage mig med og vandet føltes varmt ned ad ryggen. Jeg havde stadig fat i sejlet og halede af alle kræfter, for at få det indenbords. Nu kom Kristian til hjælp. Han havde været søsyg hele vejen; men det hjalp ham, at der nu var noget alvorligt at tage sig til. Ved fælles hjælp fik vi sejlet bjerget og hejst.

Men det skulle ikke være det eneste uheld. På min næste vagt hørte jeg pludselig et højt smæld fra salonen. Jeg kikkede ned. Rikke vågnede og kikkede ind i vinskabet – måske var det en vinflaske. Freja var også kommet på benene, og fik øje på en slap ”nedhaler”. Styrbords nedhaler dinglede slapt fra loftet. Nedhalerens funktion er at holde alle blokke ovenpå ruffet nede. Det var alvorligt. Vi kan ikke ikke sejle for sejl med fuld belastning før den er på plads igen.

Fredag d.6.5 Garn i motoren. De 2 døgn vi havde planlagt holder ikke. Om natten blev det vindstille, og motoren blev taget til hjælp. Efter nogen tid, vågnede jeg ved at motoren blev slukket uden vi havde fremdrift. Jeg stak hovedet op, og Freja kunne berette at motoren var begyndt at ryste meget. Jeg vidste hvad det betød – fiskegarn i skruen. Jeg prøve at bakke – men uden held, nu havde vi ingen motor når vi skulle i havn. Freja satte sejl, men uden vind blev det ikke til meget. På min næste vagt, ville jeg binde slæden til fokken fast, da den stod og bankede. Jeg havde medbragt min lille lygte, som har fulgt mig siden jeg som dreng camperede i telt. Pludselig gik det galt – og min gule lygte hoppede ud over skibssiden, og drev stadig blinkende hurtigt væk. Der var ikke meget vind og ingen fremdrift, så hvorfor ikke lave mand over bord manøvre. Jeg trykkede på MOB knappen på kortplotteren, så jeg nemt kunne finde tilbage til stedet. Jeg prøvede forsigtigt at bakke med motoren, og til min store overraskelse bevægede båden sig i den rigtige retning. Jeg bakkede hele vejen tilbage til lygten, og håbede at garnet var væk når jeg igen satte motoren i gear til at sejle frem. Lygten var ikke nem at få op i de store bølger, men Kristian kom til hjælp – lygten blev bjerget og motoren virkede igen.

                                 Da vi nærmer os Funchal, sætter Freja det portugisiske gæsteflag.

Vi anduvede Funchal kl.9 – solen skinnede, havnen var hyggelig og vi fik tørret tøj.

Torsdag d.12.5 Mod Porto Santo. Det blev til næsten en uge i Funchal, en rigtig hyggelig by.Vi spiste på en fado restaurant

og tog på sightseeing med bus til et lille hyggeligt fiskeleje Câmara De Lobos,

hvor vi spiste frokost.


Inden da havde vi en lille afstikker til verdens næsthøjest forbjerg Cabo Girâo.

 Der blev også tid til at besøge en Madeira producent - Blandy, med rundvisning og smagning.

 
Den sidste aften havde vi billetter til en koncert, Tributo a António Variacoes.

Der gik også en del tid med at få fremskaffet en snittap, der skulle bruges til reparation af nedhaleren. Tak til Robert fra Luffe værft for gode råd. Den lokale reparatør på havnen mente gevindet var metrisk, men jeg blev i tvivl, og gik i byen for at få konstateret at det var UNF 7/16-20. Snittappen var et par dage undervejs med posten og ankom i dag kl.11. Jeg havde boret hullet dagen i forvejen, så det nye gevind var skåret ved frokost, og nedhaleren kom på plads.

Vi afsejlede kl. 14 mod Porto Santo, en lille ø med sandstrand 40 sømil mod nordøst.

Vi havde en fin halvvind og anduvede marinaen i mørke kl.22.
Lørdag d.14.5 Porto Santo. Så blev det badeferie.

Her har Freja og Rikke indtaget stranden tæt ved havnen.
Tirsdag d.17.5 Ridetur på Porto Santo. Rikke, Freja og jeg bliver hentet på havnen kl.11. Vi har bestilt en 2 timers ridetur rundt på øen.

Det skal nok give nogle ømme muskler - det er nogle år siden sidst.

Fredag d.20.5 For anker i Baia de Abra. Vi har haft en rigtig fin uge på Porto Santo, og sætter nu kurs mod Madeira igen. Vi sætter genakkeren undervejs i 6 m/s vind og oplever at bølgerne ”forsvinder”. Vi sejler på bølgerne, surfer lidt og rammer de 12 knob. Pigerne er henrykte – det går stærkt. Kristian tager genakkeren ned i god tid, da nogle mørke skyer nærmer sig, og alle har haft en fed oplevelse. Vi anduver ankerpladsen ved Baia de Abra i god tid inden det bliver mørkt,

og beslutter at blive for natten.

Søndag d.22.5 Machico. Det blev til 2 nætter for anker,

på en af de mest fantastiske ankerpladser. Vi pustede gummibåden op, og vandrede i bjergene.

Søndag over middag sejler vi videre. Vi stikker lige ind i Quinta do Lorde Marina, da vores havnelods siger vi ikke kan checke-ind i Machico. Det viste sig dog ikke at være nødvendigt, men vi fik et indtryk af en luksus marina midt i et resort. Vi fortsatte kort efter mod Machico, en helt anden oplevelse. Vi fortøjede indenfor ydermolen i 2m tidevand – det var ikke helt let.

Tirsdag d.24.5 Rikke og Freja afmønstrer. Det blev et vedmodigt farvel til Rikke og Freja, som har været med siden togtets start i Faro. De havde bestilt en taxa, blev afhentet helt ude på molen, og havde kun 5 min. til lufthavnen. Der blev meget stille ombord, da de var kørt. Kristian og jeg flyttede Sofie Amalie over til flydebroen, hvor vi kan få vand og strøm, inden afsejling mod Azorerne.

Mandag d.30.5 Santa Maria, Azores. Vi har besluttet at sejle torsdag d. 26.5. Der er godt 500 sømil til den nærmeste ø på Azorerne, Santa Maria. Vi regner med det vil tage 4 døgn for en god vind. Vejrudsigten er ikke den bedste. Jeg synes der plejer at ligge højtryk over Azorerne; men i øjeblikket farer det ene lavtryk efter det andet nord om Azorerne. Det giver meget vind og høje bølger. Vi har studerer vejrkort, og fundet 4-5 dage, hvor vinden ikke skulle blive alt for voldsom. Så må vi acceptere, at der er en del modvind, selv om det havde været sjovere med medvind.

Kristian er god i pantryet, så vi køber ind og laver 2 gryderetter af kylling og svinesmåkød. Det kommer i plasticposer, lige til at varme når vi ligger skråt i bølgerne. Der bliver også købt ekstra drikkevand – vi regner med 2 liter pr. mand pr. dag. Det vand vi har på tanken fra Madeira, lugter lidt af klor.

Vi afsejler torsdag kl 9, og starter med at krydse syd om Madeira. Efter 40 sømil og 8 timer kan vi tage afsked med Madeira. Der er 2-3 m høje bølger, og vi vælger ikke at gå for højt til vinden. Det giver en noget længere tur. Vi skiftes til at tage vagten, 3 timer på vagt og 3 timers søvn. Efter første ben, har vi sejlet 135 sømil og er 35 sømil ude af kurs. Vi vender og og sejler de 35 sømil uden at komme nærmere Azorerne. Kristian er søsyg det første døgn, men kommer stærkt igen og får det sejlet væk.Vi vender tilbage på kursen og sejler yderlige 70 sømil inden vi vender igen. Vinden har nu rummet lidt, så efter 10 sømil går vi tilbage på kursen og håber vinden rummer yderligere. De 2 første døgn er ikke så sjove. Det er en våd omgang i høje bølger.

Så begynder det at gå galt. Jeg synes lanternen har blinket lidt, men tilskriver det bølgesprøjt. Da vinden begynder at dø, og vi vil starte motoren går kortplotteren ud et kort øjeblik. Motoren startede ikke, men åd alt strømmen. Jeg kontrollere batterispændingen, og ser til min skræk, at den er nede på 10 volt. Vi har kun brugt 160 amperetimer ud af de 400 der skulle være til rådighed; så der skulle være rigeligt tilbage. Jeg ved hvad det betyder. Batteribanken består af 4 stk 100 amperes batterier, parallel koblet. Mindst et af batterierne falder sammen efter et vist forbrug, og trækker resten med ned. Der er stadig store bølger, men jeg prøver at isolere et af de 4 batterier, og håber på at det er det dårligste jeg har fat i. Pludselig siger Kristian lige så stille og tørt – der røg solpanelet.  Jeg kikker op og ser Kristian stå med solpanelet i armene. Der er gået 3 plastic-strips i bølgegangen, og en pinolskrue har løsnet sig. Det er helt mørkt. Det er umuligt at samle igen i de bølger, så vi foretager en vending for at ligge anderledes i bølgerne. Endelig lykkes det at få solpanelet på plads, og jeg vender tilbage til batterierne.  Vi  får motoren i gang, og lader en time på de nu 3 batterier. Det giver lidt – vi kan nu bruge 175 amperetimer før strømmen svigter, og motoren må i gang igen for at lade.

Det bliver lyst, og efter 2 hårde nætter er det en lise at mærke varmen fra solen, og føle at bølgerne har lagt sig. DET ER IGEN DEJLIGT AT VÆRE LANGTURSSEJLER.

Vinden bliver ved at rumme, og vi kan nu holde kursen på en foran for tværs – herligt. Klokken er 18:30 og vi får lyst til hot-dogs. Vi har snøren ude, og taler om hvor mærkeligt det er, at vi ikke har fanget noget på hele turen.



Kristian har lige læst at havet omkring Azorerne myldrer af fisk.Et blik på dækket bekræfter at det kan der være noget om. Denne lille fyr har en bølge placeret på dækket.









Kristian har i Las Palmas investeret i en meget fin blæksprutte, som dog ikke ligner den på dækket, men hvor krogen er skjult inde i sprutten – men vi har fisket i timer uden resultat. Kristian siger at vi sikkert ikke er tålmodige nok; hvilket jeg afviser og hælder olie på panden for at stege pølser. I det øjeblik sker miraklet – der er bid.

Jeg slukker for panden, og finder nettet frem, medens Kristian haler den smukkeste tun ind. Menuen ændres til friske tunbøffer med brød og salat - vi er lykkelige.

Havnelodsen advarer lidt om at gå i  havn i mørke; men vi anduver Marina Vila Do porto på øen Santa Maria kl. 4:30.
Efter 3 døgn og 20 timer ligger vi ved flydebroen og ringer til Solvejg, for at meddele at alt er vel.

Onsdag d.1.6 Vandretur på Santa Maria. Vi vandrer langs kysten fra marinaen i Vila Do Porto til Baia da Praia Formosa.

  

Det er en fantastisk tur på 7 km i meget kuperet og varieret terræn.

Hjemturen tager vi på stop, og kommer op at køre med en lokal varevogn.




Torsdag d.2.6 Ponta Delgada, Azorerne. Vi afsejler kl. 10:30 og har 55 sømil foran os. Da vi kommer fri af Santa Maria kan vi sætte genakkeren, og få en lækker sejlads i sol for 8 – 10 knob.

Vi får også hyggeligt selskab undervejs.

Da vi anduver den gamle havn i Ponta Delgada, er det dog begyndt at regne. Vi kan først checke-ind den følgende morgen og få anvist en plads i den nye marina.

Torsdag d.9.6 Vila Franca do Compo, São Miguel Azorerne. Det blev til en uge i hovedbyen på Azorerne. Vi besøgte en ananas plantage, og så hvordan de dyrkede økologiske ananas i drivhuse.

Vi tog også en udflugt med bus til Ribeira Grande og Santa Barbara, hvor Kristian havde bestilt 1,5 time bølge-surfing.

 

Det så ikke helt let ud.

Til formiddag sejlede vi 11 sømil mod øst til den lille by Vila Franca do Compo. Der var ikke meget vind, så vi gav os god tid til af fiske - dog uden det store resultat. Vi anduvede ved 16 tiden, og blev mødt af en meget gestikulerende havnefoged, det straks forsøgte at sende os tilbage hvor vi kom fra. Det er en meget lille havn, med plads til 4 gæstebåde, og den var fuld. I stedet for at følge hans anvisninger, sejlede jeg ind i fiskerihavnen, og fortøjede til beton molen. Så gik jeg op for at forhandle med havnefogeden. Han var stejl, men det lykkedes at få lov til at blive denne ene nat. Næste dag var det en ny havnefoged og en ny situation. En af de lokale både var lige kommet på land, og så fik hans plads for 3 døgn.

Lørdag d.11.6 Så skal der dykkes. Vi møder op kl 9.

 og bliver i gummibåd sejlet til Ilheu da Vila, Cozinha.

Det er en lille vulkan ø ikke langt fra Vila Franca.

I går tog vi en båd derover, for at udforske øen, med et meget karakteristisk rundt krater i midten.

I dag dykkede vi øst for øen, hvor der var læ for vestenvinden

Det blev et fint dyk, hvor vi så en meget stor Mero - en art grouper, og flere barracudaer. Vi var nede på 18 meter på sandbund med klipper.
 




I morgen tager vi en bus til Furnas,

hvor der er varme kilder; og på mandag glæder vi os til at Carina fra Århus påmønstrer.
Onsdag d.15.6 Farvel til Ponta Delgada og São Miguel. Velkommen til Carina, som påmønstrede i Vila Franca og fik en overnatning der. Tirsdag sejlede vi de 11 sømil tilbage til Ponta Delgada i en frisk foran for tværs. Vi fik handlet ind, så vi er klar til en natsejlads i dag onsdag. Vi planlægger med øen Terceira; men hvis vinden bliver imod ender vi måske på São Jorge eller Pico.Det bliver en tur på ca 100 - 130 sømil, så vi regner at være fremme i morgen ved dagslys. Tirsdag mødte vi et ungt dansk par med båden Aura, som er kommet tilbage fra Caribien. I dag ankom båden Sif fra Sønderborg - en familie med 3 døtre ombord. De har tilbragt vinteren i Caribien og netop krydset atlanten tilbage til Azorerne.  Vi var sammen med Sif sidste år i Lissabon, så det blev til et hyggeligt gensyn.

Lørdag d.18.6 På øen Pico. Vi fik havnefogeden i Ponta Delgada til at ringe til Pico, for at reservere den sidste plads i Azorernes mindste marina. Der er plads til 5 gæstesejlere. Det blev en fin sejlads onsdag med vinden foran for tværs indtil 45 sømil før havn. Så døde vinden, og det blev nærmest havblik på Atlanterhavet. Motoren blev tændt, og så skulle der bades.
Kristian og Carina sprang i ude i stævnen, og med 3-5 knobs fart greb de badestigen, da båden passerede.

Og så skete det, som vi havde drømt om på hele togtet. Ude agten så vi en brun klump, og vi vendte båden for at tage en stor skildpadde i øjesyn. Men det var kun begyndelsen, vi så også delfiner. Jeg var lige gået ned for at sove, da Kristian meldte: HVAL. Jeg kom hurtigt op, og vi sejlede i den retning, hvor vi mente hvalen skulle være. Det lykkedes over al forventning.



To gange kom den 20m lange finhval op lige på siden af os og sendte en gejser af vand op i luften. Det var betagende




 


Vi tog os god tid, og tilbragte det meste af eftermiddagen i solskin på det stille hav; inden vi anduvede den lille marina Lajes Do Pico torsdag.

 Fredag tog vi på en lang spadseretur, og besøgte observations tårnet, hvor de mange turistbåde får meldinger om spottede hvaler fra.


















Fredag aften var vi til housewarming i den lokale roklub Cabana da Lagoa.

 

 De bød på en fantastisk sangria med friske frugter og champagne til 8€ for en kande.

I dag lørdag har regnen silet ned. Vi havde planlagt at leje en bil, og kører øen rundt. Vi ville gerne nærmere til Portugals højeste bjerg

Pico Alto 2351m vulkansk cone, som ligger her på Pico.







Men sådan skulle det ikke gå. Dagen startede med at toilettet stoppede – og det var ikke det hyggeligste arbejde. Vi fik afmonteret og renset slangen mellen toilet og tank. Godt at det ikke skete ude midt i Biscayen.
Søndag d.19.6 Horta. Fin sejlads i godt vejr til den næste ø Faial, og havnen Horta.Vi nåede lige at få genakkeren luftet den sidste halve time.Fra havnen kunne vi se toppen af Pico Alto, som det meste af tiden er indhyldet i skyer. Horta havn er porten til Europa for alle langturssejlere der kommer hjem fra Caribien. Vi besøgte Peter’s bar; som alle der har været her kender. Det var svært at komme rundt på øen uden bil, så vi bestutte os for at indkøbe maling, og sætte Sofie Amalie på havnemolen.

Kristian stod for designet – finhvalen, som vi havde mødt på vej til Pico.

Onsdag d.22.6 São Jorge. Fra Horta sejlede vi de 21 sømil til den næste havn Velas på øen São Jorge. En meget flink havnefoged stod parat, og hjalp os på plads. En stille havn sammenlignet med Horta. Egentlig ville vi kun have en enkelt overnatning, men vi befandt os så godt, at vi tog en ekstra nat. Den sidste dag kom en tysker over til os, og spurgte om vi ikke havde mødtes sidste år i L’Aberwrac’h. Det var Tao fra Duisburg, som vi ganske rigtig havde mødt sidste år, og som også havde overvintret på Algarve. Efter aftensmaden var vi ovre at hilse på dem, og havde en hyggelig time sammen med Heinz og Gaby.

Fredag d.24.6 Terceira. Vi skulle videre til Terceira, hvor vi vidste der var stor fest i 10 dage i Angra Do Heroismo. Vi ankom fredag aften efter at have sejlet 51 sømil. Der var fuldt optaget i havnen, så vi måtte tage til takke med at ligge ved receptionsbroen. En noget urolig nat, da en franskmand lagde sig udenpå kl 4:30.

Men festen fejlede ikke noget – byen var på den anden ende.

Lørdag d.25.6 Kapsejlads. Vi var blevet inviteret til at deltage i den årlige kapsejlads med efterfølgende spisning om aftenen. Starten gik kl. 13, og vi sejlede ud 1 time før, for at forberede sejladsen. Lige inden afsejling, kom en af de lokale og spurgte om han måtte komme med for at filme sejladsen. Det blev til en 20 min. lang YouTube film med underlægningsmusik. Vi fik en kanon start, og endte som nr.4 i vores løb med 26 startende både. Vi var 35 både på vandet, og havde en rigtig fin eftermiddag. Om aftenen sad vi til bords med nogle hollændere, som har tilbragt de sidste 3 år her på Azorerne.

Mandag d.27.6 Angra Do Heroismo. Festen er slut og vi slapper af. I morgen påmønstrer en ny gast, Antonia fra Bulgarien. Så begynder de mange forberedelser til hjemturen over Biscayen – en tur på 1200 sømil, der vil vare 8-10 døgn.

Torsdag d.30.6 Mod Ponta Delgada. Antonia påmønstrede tirsdag. Desværre var hendes bagage forsvundet, så onsdagen tilbragte Antonia i lufthavnen, for at få fremskaffet bagagen – og det lykkedes, så vi var klar til at sejle de 93 sømil tilbage til hovedøen São Miguel og Ponta Delgada.

Det startede dårligt allerede da fortøjningerne skulle kastes. Carina vred om på foden – og det var alvorligt. Efter et vådt omslag og elastikbind, stod det klart at hun ikke kunne støtte på den ene fod.

Vi havde ellers en fin fin sejlads, og fik sat genakkeren. Vinden agten for tværs, og det gik fint – men. Ulykkerne var ikke ovre. Jeg må med skam medgive, at jeg ikke fik sikret fiskestangen med livline. Et lille vindstød og genakkeren trækker godt – men fiskestangen glider ud på den blå hylde. Surt. Det bliver til 1 times kamp med at få bjerget sejlene og fanget fiskestangen, inden vi igen får ro i båden og med 8 knob kan sætte kurs mod Ponta Delgada. Vi anduver lidt efter midnat, og har ikke problemer med at finde en plads – det er 3. gang vi lander her inden for en måned.

Lørdag d.2.7 Planlagt afgang. Fredag var en travl dag. Der skulle købes ind og stuves væk. Det lykkedes at få supermarkedet overtalt til at fragte et godt læs til havnen – blandt andet 80 liter drikkevand.

I dag lørdag skulle vi sejle mod Frankrig. Men efter Carina havde været på hospitalet, og kommet tilbage med krykker, stod det klart at hun ikke kunne forsætte. Det var meget synd – hun havde glædet sig meget til turen mod Frankrig, men var nødsaget til at afmønstrer.

En ny gast Momchil fra Bulgarien skulle ankomme og påmønstrer ved middagstid. Efter at et fly var  forsinket i 3 timer og bagagen var væk, måtte vi afskrive at komme afsted i dag. Det lykkedes at få booket en af de sidste pladser mod Azorerne søndag, med forventer ankomst kl 8.

Søndag d.3.7 Afgang mod La Rochelle, Frankrig. Nu skal vi ud på den store tur – 1200 sømil og 8-10 dage uden internet, uden kommunikation med omverdenen, og ingen opdatering af denne blog.

I nødstilfælde kan vi kalde et andet skib over radioen – det er eneste mulighed. Går det helt galt, har vi en sattelit-nødsender – men vi håber på en fin tur. Vejrmeldingen er fin – højtryk over Azorerne, som vi har forventet. Vi er klar. Nu skal vi lige have den sidste gast ombord, så sejler vi.