Onsdag 1.7. Undervejs
til Ile d’Yeu. Vi nåede aldrig ind i Morbihan området, men foretrak de skønne
øer udenfor i Biscayen. Hele formiddagen har vi sejlet i tåge, så det er godt
at radaren fungerer igen.
Piriac var en sød lille noget
turistet by. Vi mødte nogle englændere, som var så begejstret for området, at
de havde flyttet deres båd dertil – og nu var der på 15. år. Vi forsatte til
fiskerbyen Turballe, som netop fejrede sit 150. år. En stor byfest med et kæmpe
fyrværkeri lørdag aften, samt musik fra 2 scener. Vi var ude at spise og mødte
2 hyggelige par. De undskyldte endda at
de ikke kunne engelsk; der er godt nok sket et skred i den franske mentalitet.
Det ene par boede i byen, hvor han er fisker. Vi spiste den lokale fisk –
grillstegte sardiner. Det kneb lidt med at forklare, hvilke fisk vi havde i
Danmark; men Turbot (pighvar) kunne jeg
da huske. Det andet par var fra Piriac, hvor vi netop var kommet fra. Vi blev
der 2 nætter, inden vi afsejlede mandag mod Pornichet.
Tirsdag morgen kl.8
påmønstrede Nicolai. Han var fløjet til Paris dagen i forvejen, og havde taget
toget til Nantes. Vi tog imod ham med morgenmad og Jonas’s perfekte blødkogte
æg. Efter at have handlet ind på det lokale marked, sejlede vi 16 sømil mod
Pornic. Vi blev igen passet op af tolderne, som ville se bådens papirer. De gav
os så et stykke papir, vi kunne vise næste gang vi blev stoppet. Vi synes det er lidt
overdrevet at blive stoppet 2 gange indenfor en uge. Aftensmaden var et rent
festmåltid. På markedet havde vi købt en rigtig dyr fisk – Bar de ligne. En
frisk atlanterhavs fisk fanget på line. Den kom i ovnen med persille,
gulerødder og hvidvin. Forretten var frisk flute med pil selv rejer fra Madagaskar
- dertil en Muscadet vin.
Torsdag 2.7. Vi
ligger for anker ved Île d’Yeu ud for havnen Port-Joinville. Det har været en
urolig nat med en voldsom torden og regn. Der er også en del bølger, så vi
vugger godt. I dag skal vi ind til byen, som ser rigtig hyggelig ud. Vi nåede
lige ind i går før aftensmaden, så vi kunne få jordbær m. fløde til dessert.
Lørdag 4.7. Vi har flyttet ankerplads ned til sydkysten, ud for byen La Coix – der
er mere roligt. Vi har været på vandretur til havnen
La Meule, og videre til Le Vieux Château – en tur på ca 9 km. med
frokost i La Meule.
Søndag 5.7. Afsejling kl 14 mod Saint-Gilles-Croix-de Vie. Vi skal
anduve ved højvande for at komme ind og undgå strømmen i floden, som kan blive
op til 6 knob. Vi er der kl 18, hvor stømmen er 2 knob medstrøm i havnen, og
får anvist en plads, Vi kan kun være der en nat, da de venter 100 både den
følgende dag til en stor regatta. Vi skal
afsejle den følgende dag inden middag, og når lige i supermarkedet, da vi mangler
alt efter 4 dage for anker.
Mandag 6.7. Vi afsejler kl 10:30 i medstrøm mod Les Sables
d’Olonne. Der er ikke meget vind, så vi må have hjælp fra motoren. Ud for Les
Sables møder vi hele kapsejlads-feltet, som kommer med lidt vind. Vi tager en
rask beslutning, sætter genakkeren og fortsætter mod île de Ré – en tur på over
50 sømil. ETA ( estimeret ankomst tidspunkt) er efter midnat; men vi oplever et
af turens højdepunkter og får den herligste genakker-sejlads hele vejen til sydkysten af Ré, som vi anduver ved
solnedgang kl. 22. Fantastisk sejlads i høj sol og god fart. Vi kaster anker,
og spiser aftensmad – hakkebøf med løg.
Onsdag 8.7. I dag har vi været rundt på øen. Vi tog bussen til
La-Flotte-en-Ré, som har et meget stort marked. Derfra gik vi til
Saint-Martin-de-Ré, som har en af de mest eftertragtede havne i vest Frankrig.
Det er en magnet for turister, og bestemt et besøg værd. Vi besøgte den gamle –
meget gamle kirke.
Vi så det gamle fængsel, hvorfra fanger blev blev udskibet
til Fransk Guiana. Vi mødte for første gang danskere siden vi forlod Kappeln – to familier som cyklede
rund på Île de Ré.
Torsdag 9.7. Vi er landet i La Rochelle, bag slusen, ved
alle cafeerne og den lifligste jazzmusik. Her bliver vi 3 nætter, og på lørdag
påmønstrer Michael.
Fredag 10.7. Byen summer af liv, det er varmt; vi havde 35 grader i båden her til eftermiddag. Der er musik og folk på cafeer alle vegne - vi nyder det.
Mandag 13.7 Vi ligger nu for anker ud for Pauillac, efter den skønneste tur på Gironde floden med 4 knobs medstrøm for genakker 27 sømil fra Medoc. Michael er faldet godt til i teamet.
Fredag 10.7. Byen summer af liv, det er varmt; vi havde 35 grader i båden her til eftermiddag. Der er musik og folk på cafeer alle vegne - vi nyder det.
Mandag 13.7 Vi ligger nu for anker ud for Pauillac, efter den skønneste tur på Gironde floden med 4 knobs medstrøm for genakker 27 sømil fra Medoc. Michael er faldet godt til i teamet.
Torsdag 16.7 Efter
3 dage i Pauillac med besøg på 3
vinslotte, sætter vi genuaen og sejler de 27 sømil tilbage til ankerpladsen ud
for Port Medoc. Det tager 4 timer i en god medstrøm, hvor vi når at runde de 10
knob. Vi har nu 8 timer til at sove og hvile, inden vi tager den store store
tur ud i Biscayen.
Klokken 20 vil vi afsejle mod
Arcachon, hvor vi vil finde en
ankerplads. Det er en tur på ca. 74 sømil, hvor Michael og jeg tager den første
vagt – til vi er ude af Gironde flodens munding. Der overtager Jonas og Nicolai
vagten de næste 3 timer. Vejrudsigten siger svag vind, så vi har planlagt at
anduve indsejlingen til Arcachon ved daggry. Der er en kanal vi skal følge ind.
Der er lidt usikkerhed omkring nogle skydeområder, som strækker sig 10 sømil ud
i atlanten; men vi satser på de ikke vil skyde i nat, så vi vil følge kysten. I
går fik vi en melding om meget store bølger ud for Arcachon – så vi er meget
spændte på, hvad der venter os.
Fredag 17.7 Fantastisk
sted vi er landet. Det tog 13 timer at sejle de 75 sømil. Vinden blev hurtigt
for svag, så motoren måtte tændes; men belønningen er den mest vidunderlige
ankerplads.
Det myldre med liv omkring os – små speedbåde som kommer med hele
familien for at bade. Familien under parasollen på billedet bød endda på kaffe og en hyggelig snak. Vi tog en bøje, og lige bag os dukkede den
skønneste sandstrand op, da vandet senere forsvandt. Det var en problemfri sejlads –
vagtskifterne fungerede fint - selv stjernerne smilede til os. Vi anduvede
præcist ved daggry og højvande, og der var bøjer til at lede os gennem det
snævre farvand. Her ville vi gerne blive i nogen tid; men verudsigten styrer
os, og i morgen kl.7 er vi igen på farten i Biscayen. Der er 82 sømil og fin vind til
Hendaye, som bliver vor næste destination. Den ligger lige på grænsen til
Spanien – med kun 13 sømil til San Sebastian.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar