Torsdag 21.5
skulle der sejles. Vi afsejlede Helgoland kl 8:00 og anduvede Den Helder 33
timer senere. Vi sejlede 186 sømil over grunden, men loggede 204 sømil på grund
af modstrøm undervejs. Vinden var ret imod, så det blev en lang tur på kryds. Da
det blev mørkt, tændte vi laternerne. Sikringen til navigations-lyset sprang.
Det var skidt. Heldigvis var der ikke den store trafik – så det gik. Vi delte
os i 2 vagthold, med 2 timers vagter. Det fungerede rigtigt fint. Julie klarer
det fint – og vi fungerer alle 4 som et godt team. Natten var smuk og stjerneklar.
Da det blev lyst, fulgtes vi længe med en Schweizer i en racer af en kulfiber
båd. Han valgte et langt ben ud mod traffik separeringen, hvor vi valgte at
krydse under land på grund af den stærke modstrøm. Vi anduvede Den Helder timer
før ham fredag kl. 17 – det var en stor
tilfredsstillelse.
Lørdag 23.5 afsejlede vi Den Helder kl. 9
og anduvede Scheveningen kl. 18. Det har
været en rigtig flot dag med megen sol. Vinden var drejet i nord, og vi skulle
mod syd. Vi har surfet i 10-12 m/s vind og logget 8-13 knob. Jonas var meget
begejstret – især da GPSen viste næsten 14 knob. Da vi ankom, var havnen fyldt til
randen af kapsejladsbåde. Der er North Sea Regatta i denne weekend, og musik på
kajen. Vi nåede at handle ind – og nød et festmåltid med entrecote og stegte
grønsager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar