Sommertogt 2015 – Brest.

Lørdag 13.6. Vi afsejler en fin ankerplads syd for Brest kl.7 for at få medstrøm ud. Vi blæste inde en eksta dag i  L’Aber-Wrec’h. Efter vi havde sovet lidt om tirsdagen, blev vi vækket af havnefogeden, som foreslog at vi rykkede længere ind i havnen, da det var begyndt at blæse op. Det blev lidt af en prøvelse. Han tilbød at hjælpe når vi var klar, vi kunne blot kalde over kanal 9. Kl. 14 var det stilnet en smule af, og vi kaldte havnekontoret. Vi blev presset ind i broen af vinden, så jeg havde planlagt at bakke ud, ved først at sejle frem mod et spring. Der var efterhånden kommet 10 mennesket på broen for at hjælpe, men det gik helt ud af kontrol. Jeg lærte at kommunikation er uhyre vigtig. Jeg skulle have givet mig tid til at forklare mine hensigter, for ingen forstod at jeg ville sejle frem, når jeg skulle bakke ud. Havnefogeden dirigerede stik imod mine hensigter. Han fjernede mit spring og talte meget hurtigt på fransk.Han flyttede også på mine fendere – det var lidt kaos. Det ægrer mig bagefter, at jeg ikke forlod cockpittet, for at forklarer hvad der skulle foregå for alle de mennesker, som efterhånden alle have en mening på hurtigt fransk. Jeg havde fået nok. Jeg gav gas fremad og brugte bovpropellen for at få næsen ud. Alle råbte op, og 10 mennesker skubbede på boven, så den kunne komme fri. Det lykkedes trods alt. Da vi kom indenfor, var det ikke meget bedre. En alt for hjæpsom franskmand i en 34 fods Beneteau, begyndte at dirigere på et hurtigt fransk, og løb frem og tilbage og snakkede hele tiden. Han blev meget sur, da jeg bad ham dæmpe sig lidt. Vi lagde os udenpå en svensk båd, som vi fik anvist, , og fik en hyggelig snak med dem – på skånsk.

Der var travlhed på havnen torsdag med at komme afsted. Onsdag blæste det kuling, og der var ingen der gik ud. Vi talte med et  tysk par, som havde planlagt den selv samme tur som jeg. De ville også til Portugal, for at overvintre. Han havde endda været dernede i bil, for at checke havnene ud. Han havde mange gode oplysninger. De vil også følge den franske kyst i Biscayen, så dem møder vi nok igen. Vi afsejler kl. 13.

Vi sejler 39 sømil, og anduver Brest kl. 20. Vi går ind til byen i Marina du Château, som er en ny  havn åbnet i 2008. Vi skal stemme til folketingsvalg, og har undersøgt at det danske konsulat ligger tæt ved.

Vi får en lang næse. Konsulatet er lukket for 3 år siden, og det nærmeste er i Nantes. Vi finder posthuset, og jeg får returneret den defekte 7 år gamle lanterne til Luffe Yacht. De vil prøve at få den under garantien, som er 5 år. Vi afsejler kl. 15, og har udset os en ankerplads i læ for SW’en vinden. Tæt på ligger en navigationsskole for søofficerer, og et stort område er afspærret. Der ligger også 3 udtjente krigskibe.

Det bliver en smuk tur mellem klipperne ud for Brest. Solen skinner , og det blæser 4-6 m/sek. Vi anduver Douarnenez kl. 14. Dette sted har jeg fået varmt anbefalet, som et alternativ til Brest af en Schweizer, som jeg stod ved siden af på vinterpladsen i Kappeln. Det virker som meget længe siden vi sejlede derfra, og turen har nu varet en måned.

Douarnenez er et dejligt sted. Her tager vi 2 overnatninger for anker i Port de Rosmeur. Vi var et smut inde i byen, og lagde til ved pontonen i nogle timer. Vi ville handle ind; men alt var lukket om søndagen. Vi fik dog lidt brød, da bageren åbnede igen efter middag. Havnefogeden åbnede først kl 16, og var så flink at låne os et password, så vi også kunne komme på nettet. Der var meget liv i havnen og franske mesterskaber for mini 6.50 jolle. Vi så 50 både gå ud til kapsejladsen lige ved siden af os.